Mars

Af Erling Poulsen

Planeten er opkaldt efter den romerske krigsgud, sikkert fordi dens farve til tider er rødlig.
Mars er den fjerde planet fra Solen og den sidste af de indre stenplaneter. Her, tæt på den varme Sol, kunne kun stenarter fortætte og danne planeter.
 
Mars’ gennemsnitsafstand fra Solen er 228 mill. km og omløbstiden er 687 dage. Planeten drejer om sin egen akse på 24,6 timer. Når Mars ca. hvert andet år er tættest på Jorden, kan vor indbyrdes afstand komme ned på 55 mill. km.
Mars er meget mindre end Jorden og Venus, kun lidt mere end halv så stor, og dens masse er kun 1/9 af Jordens. Formen er svagt pæreagtig med en ret lavtliggende, glat nordlig halvkugle, som er geologisk “ung”, og en “gammel” sydlig halvkugle med mange kratere. Landskabet er støvet rød lavaslette; rødt støv hvirvles ofte op af vinde på op til 450 km/t og støvet gør marshimlen svagt lyserød. På polerne er hvide kapper af vand- og kuldioxidis, og den skæve omdrejningsakse giver årstider som på Jorden med iskapper, hvis størrelse afhænger af årstiden. Solsystemets største vulkan er fundet på Mars. Den hedder Olympos og er 24 km høj (Mt. Everest er 8,8 km).
Atmosfæren består af 95% kuldioxid, 3% kvælstof, 1,5% Argon og 0,15% ilt. Der er målt temperaturer mellem -100°C og 0°C, og trykket er kun en hundrededel af trykket ved Jordens overflade. Forholdende på Mars er i dag således, at flydende vand ikke kan eksistere, og derfor er muligheden for liv på Mars meget ringe. Men mange steder på planeten er opdaget indtørrede flodlejer, som viser at der engang (for flere milliarder år siden) var flydende vand tilstede, derfor har der måske engang eksisteret liv deroppe. Det er en af de spændende spørgsmål, vi vil få svar på, når flere rumsonder lander på overfladen i de kommende år. Mange af de mineraler der er fundet af robotter, som har kørt rundt deroppe, viser, at mineralerne er dannet under forhold, hvor der har været vand. Målinger tyder på, at der under overfladen er store mængder vandis. Et forhold der vil spille en stor rolle i forbindelse med etableringen af bemandede baser på Mars.

Mars har to meget små måner. De er sandsynligvis indfangede asteroider, men det kræver meget kraftige kikkerter at se dem.