Meteorer

Af Erling Poulsen

I Solsystemet hvirvler en mængde små partikler rundt. De største bliver kaldt dværgplaneter eller asteroider. Det er sten med størrelser på fra 1000 km og nedefter. De fleste store planetoider kredser om Solen mellem planeterne Mars’ og Jupiters baner.

Når stenene er tilstrækkelig små, kalder man dem meteorider, og de bliver af speciel interesse for os, hvis de rammer Jorden. Deres fart i forhold til Jorden kan være helt op til 70 km/sek, og når de rammer atmosfæren, er det ofte et storslået syn. De fleste er meget små – på størrelse med et sandskorn – og når de bremses af luften, brænder de op, samtidig med at luften joniseres og derfor lyser op – det kaldes et stjerneskud. På visse årstider er der særlig mange stjerneskud, det hænger sammen med kometerne.

Hvis stenen er stor og ikke har en alt for stor hastighed, vil den kunne overleve mødet med atmosfæren og kunne nå helt ned til Jordens overflade – så kaldes det en meteorit. Det sker nu ret sjældent: Her i Danmark er der kun registreret fire meteoritfald, men der er dog også fundet to, som er meteoritter, men hvor man ikke ved, hvornår de faldt. Mødet med Jordens atmosfære er så voldsomt for meteoritten, at den ofte går i stykker, og man ser så en regn af sten fra himlen.

Meteoritterne inddeler man i tre forskellige grupper efter deres metalindhold:

Sten-meteoritter består af mindre end 20 % metal. Omkring 90 procent af alle meteoritter er sten og bliver derfor sjældent fundet, da de ligner almindelige sten fra Jorden.

Sten-jern-meteoritter består af ca. 50 % metal. Kun 2 % af alle meteoritter er af denne type.

Jern-meteoritter består hovedsagelig af metal, og de kan indeholde op til 60 % nikkel. Selv om kun 6 % af alle hører til denne type, er det mest denne type der findes, dels er de langt tungere end almindelige sten, og dels kan de findes med minesøger.

De resterende par procent hører til andre typer.

Ildkugler (Bolider) kaldes meteorer, med en lysstyrke større end planeten Venus, når den er klarest. Meteoritter optræder selvfølgelig som ildkugler, men de fleste når at brænde op i atmosfæren. Ofte ses en røghale efter ildkuglen, og lydmursbrag er også rapporteret.

Hvis man ser en ildkugle bør det rapporteres (tid, kompasretning, højde, evt. gennem hvilke stjernebilleder den farer, farve, lysstyrke (i forhold til Venus, nymåne, halvmåne eller fuldmåne), røghale, lyde o.l.) til http://www.ildkugle.dk/

Hvis det er en meteorit, der er set eller hørt falde, gives straks besked til Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. tlf. 35 32 23 45 eller e-mail: hh@snm.ku.ku.dk

Yderst sjældent bliver jorden ramt af større sten. De bremses ikke særlig meget i atmosfæren og danner et krater, når de rammer jordoverfladen. Det nærmeste er ved Mien i Blekinge (Sverige), det har en diameter på 9 km og blev dannet for ca. 120 mill. år siden.

Sammenlagt bliver Jorden ramt af omkring 300 t materiale om dagen.
En stor og flot samling meteoritter kan ses på Geologisk Museum:
http://geologi.snm.ku.dk/udstillinger/solsystem/

 

 

Mere om meteorer
Typer:

Jern-meteoritter
Består især af jern og nikkel. Jernmeteoritter er fragmenter af asteroiders metal-kerner, der minder om de inderste planeters kerner

 

 

 

 

 

Jern-sten-meteoritter
Blanding af jern og sten. Nogle af dem kommer fra grænselaget mellem stenkappe og metalkerne i knuste asteroider. Andre er dannet ved at sten og metal er blandet sammen i forbindelse med voldsomme asteroidekollisioner i det tidlige solsystem.

 

 

 

 

 

Kondritter
Kondritter består af primitive partikler og støv fra Solsystemets oprindelse. Tilsvarende materiale blev brugt til at opbygge Jorden og de øvrige legemer vi kender fra Solsystemet i dag.

 

 

 

 

 

 

Kulkondritter
Særlig primitive kondritter, der ud over de ovennævnte partikler og støv også indeholder en del organiske forbindelser.

 

 

 

 

 

Akondritter
Akondritter er stenmeteoritter uden kondruler. De kommer fra kappe og skorpe i knuste asteroider. De minder meget om tilsvarende vulkanske bjergarter fra Jorden og kan derfor være svære at genkende.

 

 

 

 

Et meteoritfald betyder, at en eller flere faktisk har set den falde ned på jorden. Et meteoritfund betyder, at ingen har set faldet, men stenen er blevet bemærket som speciel og opsamlet. Omkring 33 % af alle meteoritter er fald. Tabellen kommer fra Vagn F. Buchwald. Materialet består af alle meteoritter (4660 i alt, med totalvægten 494625 kg) fra perioden 1740-1990 (undtaget er meteoritter fundet på Antarktis).

Meteorit Statistik
Type           Fald %        Fund %       Fald            Fund
Sten           95.0            79.8            15200 kg     8300 kg
Jern-Sten     1.0             1.6             525 kg        8600 kg
Jern            4.0             18.6            27000 kg     435000 kg

Et stort antal meteorer (de fleste dog ganske små) rammer Jorden hver dag, og lagt sammen drejer det sig om mere end 100 tons *. Det er kun de største, der når ned til jordoverfladen. Den største er Hoba (Namibia) på 60 tons.
Et gennemsnitsmeteor rammer atmosfæren med mellem 1
1 og 70 km/sek. De mindre bremses hurtigt op, og kun de helt store har energi nok til at ramme jordoverfladen med denne hastighed.

* Umiddelbart et stort tal, men tænk på at Jordens radius er 6378 km og at den bevæger sig med ca. 30 km/sek. d.v.s. at den “støvsuger” et rumfang af solsystemet på ¶*63782*30*60*60*24 km3 i døgnet = 3,3*1014 km3 og hvis de 100 tons fordeles i det rumfang svarer det til 0,0000003 gram/km3 og det svarer til en sten på 5/100 mm, på størrelse med et lille støvfnug.

Hvis du vil vide mere om meteoritter kan du læse mere her:

Meteoritter, Gyldendal 2012. Populærvidenskabelig bog om meteoritter, der er skrevet af Henning Haack, der er ansvarlig for den danske meteoritsamling på Statens Naturhistoriske Museum.

Der er desuden en del links til mere viden om meteoritter på Statens Naturhistoriske Museums side om meteoritter:

http://geologi.snm.ku.dk/samlinger/meteorit/