Planeternes navne

Hvordan planeterne fik deres navne

Af Erling Poulsen

Siden mennesket bemærkede planeter (vandrerstjerner) på Jordens nattehimmel, har de givet dem navne. De fleste af de velkendte planet navne kommer fra det antikke Rom. Men navngivning fortsætter selv i dag.

Ældgamle civilisationer, Mellemøsten, Centralamerika, Kina, havde alle unikke navne for de planeter, der er synlige med det blotte øje. Grækerne kaldte den planet, vi kender som Merkur, “Apollo”, når den lyste om morgenen i horisonten, og “Hermes” når den hang som en juvel om aftenen efter solnedgang. Romerne har navngivet planeten tættest på solen Merkur efter gudernes hurtige budbringer, fordi den syntes at rejse så hurtigt over himlen.

Den kraftigt lysende Venus var “Sukra” (“klare og lyse”) på sanskrit og Phosphoros (“bæreren af daggry”) på græsk. Navnet Venus kom fra romerne. Hun var deres gudinde for kærlighed og skønhed.

Røde Mars var forbundet med kræfter af destruktion. Oldtidens babylonske astronomer navngav den “Nergal” efter deres gud for døden. Romerne kaldte planeten Mars efter deres gud for krig.

Jupiter, vores solsystems største planet, blev opkaldt efter lederen af alle guder i de græske og romerske myter.

 Romerne har navngivet planeten Saturn efter en gud af landbrug.

Så gik flere tusind år før flere planeter blev opdaget. Endelig, i 1781, fandt den britiske astronom William Herschel Uranus. Han brød traditionen med gudenavne: Herschel ønskede at sætte navn på planeten efter den daværende konge George III. Men astronomerne valgte tradition før kongelighed. På den tyske videnskabsmand Johann Bode’s forslag, blev planeten kaldt Uranus – navnet på den mytiske far til Saturn.

Så gik endnu 65 år før et nyt navn var nødvendigt. I 1846, blev Neptun officielt opdaget af den franske astronom Urbain Le Verrier. Nogle foreslog at navngive den nye verden efter ham. Men for bedre at passe med sine søskende i solsystemet, besluttede astronomer at kalde den Neptun – den romerske gud for vand.

Astronomen Percival Lowell søgte efter en niende planet indtil 1916, det år han døde. Da den lille planet blev fundet i 1930, navngav videnskabsfolk den Pluto efter den græske gud for underverdenen. Plutos officielle symbol er et knyttet P og L: Percival Lowell.

Siden 1919 er planeter og måner blevet navngivet af Den Internationale Astronomiske Union (IAU), der består af astronomer fra hele vor planet. Gruppen havde også ansvaret for at flytte Pluto fra sin planetstatus til sin nuværende status som dværgplanet. Men Pluto har som dværgplanet masser af selskab: Ceres, Eris, Makemake og mange andre farer også rundt om solen i den ydre solsystem.

For en komplet liste over vores solsystem’s planeter og måner, besøg http://planetarynames.wr.usgs.gov/append7.html(engelsk).