Solsystemets størrelser

Af Erling Poulsen, efter idé af Ole Rømer

Afstande og størrelser i Universet er så ufattelige, at de må laves om for at rummes i vor bevidsthed.

KOMETERNE: Omkring 6 virkelige jorddiametre fra den Rundetaarnsstore Sol finder vi de fleste kometer, i vort størrelsesforhold er de støvfnug. Da de består af is og støv, fordamper de tæt på Solen og danner de flotte komethaler.
Flertallet af kometerne ser vi dog aldrig nær Solen, de udgør Solsystemets yderste grænser.

NÆRMESTE STJERNE: Vor nabostjerne i Universet er så svagt lysende, at man ikke kan se den med det blotte øje.
Dens navn er Proxima Centaurus, det er en rødlig lysende kugle med en diameter på knap en meter, den befinder sig lige så langt fra Rundetaarn, som Månen gør i virkeligheden.

STØRSTE SYNLIGE STJERNE: Betelgeuse er den rødlige stjerne, der udgør højre skulder i stjernebilledet Orion, det kan ses på vinterhimlen.
Stjernen har i vort størrelsesforhold en diameter på 8 km og befinder sig lige så langt fra Rundetaarnssolen som Mars, når den er nærmest Jorden, ca. 150 gange Månens afstand.