Uranus

Af Erling Poulsen

Solens syvende planet er “ny”, den kan ikke ses med det blotte øje, og blev derfor først fundet efter kikkerten var kommet i brug. Den tyske musiker William Herschel, der arbejdede i England, opdagede Uranus i 1781. Den er dobbelt så langt fra Solen som Saturn, 2,9 mia. km.

Diameteren er 50800 km og massen 14,5 gange Jordens. Hele 84 år tager det Uranus at fuldføre et omløb om Solen.

Planetens rotationsakse hælder 98 grader i forhold til dens baneplan, derfor er polerne badet i sollys i 42 år ad gangen – efterfulgt af 42 års mørke.

Uranus er dækket af skyer, og under dem er et lag overophedet vand; trykket fra skyerne forhindrer vandet i at koge væk.

 Der er indtil nu opdaget 15 større måner, hvoraf den største, Titania, er halv så stor som Jordens måne. Andre af dens måner viser, noget overraskende, tegn på geologisk aktivitet.

Omkring planetens ækvator er et ringsystem med ti ringe, de består af klippestykker og isklumper. Ringene er kulsorte, og stammer måske fra en lille måne, der er brudt i stykker.