Venus

af Erling Poulsen

Planeten har fået det navn vi benytter fra den gamle græsk/romerske mytologi:
Himmelguden Uranos og jordguden Gaia avlede et utal af børn. Mellem dem var sønnen Kronos; da han var vokset op, ville han overtage magten fra sin fader. Magten ville Uranos nu ikke godvilligt lade gå fra sig, og derfor måtte Kronos først hugge faderen ned. Blodet dryppede ned i havet ved øen Cypern, og i forening med havets skum dannede det kærlighedsgudinden Venus.

Venus er Solens næstinderste planet og dermed vores naboplanet. Det er oven i købet den planet, der kommer os nærmest, 41 mill. km. Der går 584 dage imellem at planeten kommer os så nær, nemlig når den passerer mellem os og Solen. Oftest passerer den ikke lige foran Solen, men enten lidt over eller under solskiven. Sidst Venus passerede solskiven var 8/6 – 2004, det er et meget sjældent skuespil. Næste gang det sker er 6/6 – 2012, fra solopgang, hvor Venus er ca. midt på solskiven, og et par timer frem passerer den hen over Solskiven. Diameteren af Venus vil (set herfra) være 3% af Solens diameter.
Planeten Venus er selvfølgelig belyst af Solen på den ene side, men set fra jorden kan kun en del af den belyste halvdel ses. Vi ser derfor Venus vise faser ligesom Månen.

Overfladen.
50 km over planetens overflade er et 2-3 km tykt sammenhængene skylag; over og under skylaget er 15 km dis. Derfor har mennesket først i nyere tid kunnet undersøge Venus’ overflade.
Skyerne består af små dråber svovlsyre, og da de reflekterer lys godt, sendes det meste af det lys, der rammer planeten, væk igen. Man skulle tro, at planetens overflade er kold, fordi så lidt energi når igennem, men atmosfæren er en varmefælde: den energi, der kommer igennem skyerne, kommer ikke ud igen. Skurken i venusatmosfæren er kuldioxid, samme luftart som mange frygter vil hæve temperaturen på Jorden i fremtiden. Temperaturen ved Venus’ overflade er målt til ca. 465° Celcius.
Trykket er hele 91 atmosfære, d.v.s. atmosfæren er så tæt at de russiske sonder, der er landet blødt deroppe, ikke behøvede faldskærm til opbremsning, men kun en lille krave.
Det meste af overfladen (80%) består af ret flade sletter, resten er ligeligt fordelt mellem lavtliggende områder og bjerge. Bjergene når højder på næsten 11 km over sletterne.

Planetens indre må være aktivt, ligesom Jordens indre, for der er fundet adskillige vulkaner, lavasletter og forrevne kløfter.

Fakta om Venus
Afstand fra Solen:
Venus: 108 mill. km
Jorden: 150 mill. km

Omløbstid:
Venus: 225 dage
Jorden: 365 dage

Hastighed i banen (gennemsnit):
Venus: 35 km/sek
Jorden: 30 km/sek

Rotationstid:
Venus: 243 dage
Jorden: 1 dag

Diameter:
Venus: 12104 km
Jorden: 12756 km

Tyngde ved overfladen (Jorden = 1)
Venus: 0,91

Antal måner:
Venus: 0
Jorden: 1

Atmosfærens sammensætning:
Venus:
CO2: 97%
N2: 2%
Andet: 1%

Jorden:
CO2: 0,03%
N2: 78%
O2: 21%
Ar: 0,9%
Andet: 0,07%