Åbne stjernehobe

Af Erling Poulsen

Stjerner dannes ikke alene, men oftest mange samtidig i et begrænset område. Derfor vil unge stjerner tit ses i uregelmæssigt formede grupper på himlen -de åbne stjernehobe.

I stjernebilledet Tyren er to åbne hobe. Den letteste at få øje på er Syvstjernen, Plejaderne, selvom de fleste kun kan få øje på seks af stjernerne.

Med kikkerter er blevet talt ca. 250 stjerner, som hører til gruppen. På fotografier kan stadig ses en svag rest af den gas, som stjernerne oprindelig blev dannet af.

Afstanden er omkring 380 lysår, og selve hoben er omkring 7 lysår i diameter. Stjernerne er meget unge, omkring 20 millioner år (det skal sammenlignes med Solens alder på ca. 5000 mill. år).

Stjernerne i Plejaderne er meget forskellige. Den mest lysstærke er Alcyone, der lyser som knap 800 sole. De svageste medlemmer, som er registreret, lyser med kun en hundrededel af Solens lysstyrke. De lysstærke plejader har voldsomme bevægelser i deres yderste atmosfære og roterer hurtigt om sig selv.

Syvstjernen driver samlet over himlen i en SSØ retning med en fart på ca. 40 km/sek. Det svarer til en månediameter per 30000 år.

Lidt til venstre for Syvstjernen er en kraftig orange stjerne, det er Aldebaran, Tyrens røde øje. Omkring den er en anden åben hob: Hyaderne. Afstanden er ca. 151 lysår, og hoben er ret gammel, omkring 400 mill. år.
Hyaderne er måske dannet sammen med en anden hob, Præsepe i stjernebilledet Krebsen. Fordelingen af stjerner i de to hobe er ret ens, de er lige gamle og bevæger sig ens gennem rummet.

Præsepe er omkring 577 lysår fra Jorden, og de fleste af dens 350 stjerner ligger indenfor syv lysår fra dens centrum.

I græske myter fortælles, at Plejaderne var halvsøstre til Hyaderne og døtre af Atlas.
I oldtiden faldt Plejadernes morgenopgang sammen med foråret, derfor finder vi dem ofte forbundet med frugtbarhedskult og andre myter.
I Danmark kaldtes de i gamle dage for Aften Hønsene.