Dobbeltstjerner

Af Erling Poulsen

Hvis man nøje undersøger stjernerne, viser det sig, at omkring halvdelen ikke er alene ligesom Solen, men består af flere stjerner, som kredser om hinanden.
Inden for en afstand af 20 lysår fra Solen findes 90 stjerner, heraf er 49 enkelte, 16 dobbelt systemer og 3 tredobbelt systemer, f.eks. er vor nærmeste nabostjerne tredobbelt.

Optiske dobbeltstjerner er stjernerm, der kun tilsyneladende er dobbelte. Et eksempel er parret Alcor – Mizar, som udgør “knækket” i Karlsvognens vognstang. Den svageste er 82 lysår, og den mest lysstærke er 59 lysår væk.

Rigtige dobbeltstjerner
Stjernen Mizar er dobbelt, det kan ikke ses uden hjælp, men med en kikkert viser det sig. Mange andre stjerner viser sig også at være dobbelte i kikkert. Den nok flotteste hedder Albireo (beta-Cygnus): Den ene af de to er gul den anden grønlig, de er 390 lysår væk. En anden flot dobbeltstjerne er Almach (gamma-Andromeda), her er de to orange og blå – de er 260 lysår væk.

Mange systemer består af flere stjerner. Et eksempel på det er epsilon Lyræ, som består af seks stjerner. Med en lille kikkert kan den opløses i to og med en større i to par, de sidste to kan ikke ses, men indirekte opdages når lyset analyseres (spektroskopi).

Astrometriske dobbeltstjerner.
Alle stjerner bevæger sig langsomt på himmelkuglen, således at stjernebillederne skifter form over perioder på tusinder af år. Nogle stjerner bevæger sig ikke langs en linje, men har en bølgeformet bevægelse, det er tegn på, at de har en ledsager, der enten er for lyssvag til at kunne ses eller er for tæt på hovedstjernen til at kunne ses.

Spektroskopiske dobbeltstjerner
Når lyset fra stjernerne sendes igennem et prisme, viser det sig, at visse farver mangler. Det kan især bruges til at finde stjernens overfladetemperatur – teknikken kaldes spektroskopi. Ved nogle stjerner ser man to spektre ligge oven i hinanden og flytte sig frem og tilbage, det tages som udtryk for, at lyset kommer fra to kilder, som roterer omkring hinanden.

Formørkelsesvariable dobbeltstjerner
Hvis to stjerner kredser om hinanden, og deres baneplan ligger i synsliniens retning, vil de kunne formørke hinanden. Vi ser stjernens lys variere regelmæssigt. Den mest berømte er Algol (Demonstjernen) i stjernebilledet Perseus, hvor dykket i lysstyrke tydeligt kan ses med det blotte øje; lysstyrken er mindst (i ca. 10 timer) med 2 dage og 21 timers mellemrum. Algol er 95 lysår væk.

Mange variable stjerner er dobbeltstjerner