Kugleformede stjernehobe

Stjernehoben M-13

Af Erling Poulsen
I en kugleformet fordeling omkring vor mælkevejs centrum findes de kugleformede hobe. Siden de ikke ligger i mælkevejens flade spiral, må de være dannet før den sky, der senere dannede vor galakse, blev fladet ud.Da grundstofferne tungere end helium er dannet i stjernerne, må de ældste stjerner kun indeholde meget små mængder af dem, og det gælder netop for de kugleformede hobes stjerner.

Da tunge stjerner meget hurtigt opbruger deres energi og slukkes, finder vi heller ikke den type stjerner i hobene.

Koncentrationen af stjerner i de kugleformede hobe er meget stor: ca. et lysår mellem stjernerne. I Solens nabolag er der ca. fire lysår mellem stjernerne. For en beboer i en kuglehob ville der ikke være nogen nat, himlen ville være fyldt med tusinder af stjerner, der lyser med en styrke mellem Venus og Fuldmånen.

I Mælkevejen kender man ca. 100 kuglehobe, men de kendes også fra andre galakser. Kuglehobe er ret ens, de indeholder hver omkring 100000 stjerner, der tilsammen lyser som 100000 sole – diameteren af dem er omkring 150 lysår. Den største forskel mellem dem er i graden af kondensation af stjerner i centrum.

En typisk hob kan ses i Perseus, den hedder M-13; stjernerne i den er dannet for omkring 10 mia. år siden (Solen er 5 mia. år gammel). Afstanden er ca. 24000 lysår.