Bjørnevogteren

Erling Poulsen

Kongedatteren Callisto blev forført af overguden Zeus, hun fødte derpå sønnen Arkas. Zeus’ kone Here forvandlede som straf mor og søn til to bjørne, dem satte Zeus på himlen. I sidste ende fik Here dog sin hævn, for hun nægtede bjørnene nogensinde at gå til hvile under horisonten, og lod dem overvåge af en bjørnevogter.

Da halespidsen af Lillebjørn er Nordstjernen, vil stjerner tæt på bjørnene aldrig komme under horisonten når de betragtes fra Grækenland.

Men grækere i Ægypten oplevede, at Store Bjørn gik ned under horisonten, derfor foreslog grækeren Anaximander ca. 600 f. Kr., at det kunne forklares, hvis Jorden var en kugle.

Ægypterne opfattede bagen på Storebjørn som guden Osiris’ vogn eller båd, med hvilken han drog rundt på himlen.

Når grækerne brugte det ægyptiske billede kaldte de Vogteren, Philomelos, vognens opfinder.

Også nordboerne så vogne i stjernerne. Storebjørn blev til Tors vogn eller Karls vogn og Lillebjørn til Kvindevognen med ledestjernen Tir forrest på vognstangen.

Nordstjernen, Tir, blev opfattet som himmelhullet, det som sjælene kunne stige op igennem.

 

1) Arcturus (Vogteren), er 37 lysår væk og lyser som 115 sole. Den er en kæmpestjerne, som selvom den er 25 gange større end solen (i diameter) kun har en masse, der er 4 gange større.

2) Nekkar, er også en kæmpe, den er 140 lysår væk og lyser som 70 sole.

3) Haris (Nordens Vogter), er 120 lysår væk og lyser som 75 sole.

4) Izar, er tredobbelt. Den mest lysende af de tre er en orange kæmpestjerne. Systemet er omkring 200 lysår væk.

 

Yderligere litteratur:

Burnham’s Celestial Handbook

Fremads Stjerneatlas.

Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.

Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.

Himlens billedbog, E Juul Clausen.

Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.

Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.

Stjernehimlen, Henry Nørgaard.

Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.