Cassiopeia

Erling Poulsen

Dronning Cassiopeia sidder på sin tronstol ved siden af kong Cepheus, han regerede i Etiopien. Hun pralede med, at hendes kønne datter Andromeda var flottere end neriderne, havguden Nereus døtre. Derfor blev havuhyret Cetus sendt ud for at hjemsøge deres rige.

Den eneste redning var at lænke Andromeda til klipperne, så hun kunne blive uhyrets bytte. Men helten Perseus kom til hjælp, han havde netop dræbt heksen Medusa, og af hendes blod var vingehesten Pegasus opstået.

På Pegasus’ ryg kom Perseus, og med Medusas afhuggede hoved forvandlede han Cetus til et klipperev.

 

I stjernebilledet Cassiopeia så danskeren Tycho Brahe i 1572 en stjerne ingen før havde set. Han fandt, at den stod helt stille i forhold til stjernebilledets andre stjerner, derfor måtte den være lige så langt væk som dem. Noget, som var helt umuligt efter tidens naturopfattelse. Det var det første tegn på at det gamle verdensbillede ikke duede mere.

 

1) Schedar, ligger omkring 150-200 lysår borte og er en kæmpestjerne, der lyser som 230 sole.

2) Caph, er ca. 45 lysår væk og lyser som 19 sole.

3) Chi, er omkring 600 lysår væk, og lyser som 3600 sole, dens lys varierer uregelmæssigt.

4) Ruchbah, er ca. 45 lysår væk og lyser som 12 sole.

5) Segin, er ca 520 lysår væk og lyser som 1000 sole

 

Yderligere litteratur:

Burnham’s Celestial Handbook

Fremads Stjerneatlas.

Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.

Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.

Himlens billedbog, E Juul Clausen.

Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.

Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.

Stjernehimlen, Henry Nørgaard.

Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.