Fiskene

Erling Poulsen

Fra Jorden ses Solen i årets løb bevæge sig en gang rundt på himmelhvælvingen.

Stjernerne langs dens vej har siden oldtiden især symboliseret dyr, men den gennemløber også fire menneskelige stjernebilleder. Dyrekredsen er en meget gammel kalender.

Når sumererne i oldtidens Irak så Solen stå op, lige efter tilsynekomsten af Vandmandens stjernebillede i øst, varslede det regntidens begyndelse. Det gør det ikke mere, for Jordens akse og dermed årstidernes stjernebilleder har ændret sig. Efter regntiden var floderne fulde og det var tid for fiskene, Fiskenes stjernebillede.

Når Solen, landbrugets hersker, brændte midt på sommeren, stod stjernebilledet for dyrenes konge, Løven, op med den. Og når den varme tid var ovre, varslede Solens opgang med stjernebilledet Kornneget høstens komme. Senere kaldtes Kornneget for Jomfruen. Ofte ses hun afbildet med et neg i hånden.

Græske myter beretter, at guden Aphrodite (Atargatis i Syrien) og hendes søn Cupid blev forfulgt af uhyret Typhon. For at undslippe forvandlede de sig til fisk og svømmede bort i floden Eufrat; for ikke at blive væk fra hinanden bandt de deres haler sammen. Hyginus fortæller omkring 200 AD, at det er derfor syrerne ikke spiser fisk.

I Urfa (SØ Tyrkiet) blev Atargatis dyrket i oldtiden, og her er stadig damme med hellige fisk, men i dag bliver de knyttet til en historie om Abraham.

 

1) Hamal i Vædderen.

2) Sirrah i Andromeda.

3) Al Rischa (snoren), er den mest lysstærke stjerne i Fiskene, men alligevel er den ret svag. Det er en dobbelstjerne, der kan adskilles i en mellemstor kikkert, de ligger i en afstand af 130 lysår.

 

Yderligere litteratur:

Burnham’s Celestial Handbook

Fremads Stjerneatlas.

Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.

Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.

Himlens billedbog, E Juul Clausen.

Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.

Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.

Stjernehimlen, Henry Nørgaard.

Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.