Herkules

Erling Poulsen

 

Den græske sagnhelt, Herkules, var søn af guden Zeus og den dødelige Alkmene. Dette blev Zeus kone Hera selvfølgelig vred over, og hun forpurrede fødslen, så Herkules kom først til verdenen på den fjerde dag i den tiende måned. Selv lige efter fødslen prøvede Hera at få hævn, hun sendte to slanger til vuggen, men dem kværkede den spæde.

Da han blev voksen ville han rejse til Argos, hvor hans slægt stammede fra, men kongen dér, fætteren Eurystheus, betingede sig, at først skulle Herkules udrydde alle de uhyrer, der hjemsøgte landet.

Det blev i alt til tolv bedrifter, som helten klarede på snedigste vis. Hans endeligt var sørgeligt, han var blevet forelsket i den skønne Iole, hvilket hans kone Deianira var ked af; for at vinde ham tilbage smurte hun en kjortel med Kentaurens blod, i den tro at det var et elskovsmiddel, men da Herkules tog kjortlen på, åd blodet sig ind i hans hud, og gav ham ulidelige smerter. Han lagde sig på bålet for at blive smerten kvit, men guderne tager ham og fører ham til Olympen, hvor han fik Hebe, gudinden for evig ungdom, til hustru. For at mindes denne heltegud blev han sat på himlen.

 

1) Ras Aalgethi (en knælende mands hoved), er en meget stor stjerne, dens diameter er 400 gange større end Solens, afstanden til den er 430 lysår.

2) Kornephoros, er 105 lysår væk og lyser som 65 sole.

3) Sarin, er omkring 95 lysår væk og lyser som 40 sole.

4) M-13, er den nordlige himmels flotteste kugleformede stjernehob, den kan ses som en rund tågeklat i mindre kikkerter, og i større bliver den opløst i tusindvis af stjerner.

 

Yderligere litteratur:

Burnham’s Celestial Handbook

Fremads Stjerneatlas.

Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.

Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.

Himlens billedbog, E Juul Clausen.

Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.

Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.

Stjernehimlen, Henry Nørgaard.

Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.