Lille Løve

Erling Poulsen

 

Fra Jorden ses Solen i årets løb bevæge sig en gang rundt på himmelhvælvingen.

Stjernerne langs dens vej har siden oldtiden især symboliseret dyr, men den gennemløber også fire menneskelige stjernebilleder. Dyrekredsen er en meget gammel kalender.

Når sumererne i oldtidens Irak så Solen stå op, lige efter tilsynekomsten af Vandmandens stjernebillede i øst, varslede det regntidens begyndelse. Det gør det ikke mere, for Jordens akse og dermed årstidernes stjernebilleder har ændret sig. Efter regntiden var floderne fulde og det var tid for fiskene, Fiskenes stjernebillede.

Når Solen, landbrugets hersker, brændte midt på sommeren, stod stjernebilledet for dyrenes konge, Løven, op med den. Og når den varme tid var ovre, varslede Solens opgang med stjernebilledet Kornneget høstens komme. Senere kaldtes Kornneget for Jomfruen. Ofte ses hun afbildet med et neg i hånden.

 

Lille Løve er først kommet på himlen, da Johannes Helvelius satte den dér i sit stjernekort fra 1690.

 

Lille Løve er lige over stjernebilledet Løven og alle stjernerne er ret svage.

 

Yderligere litteratur:

Burnham’s Celestial Handbook

Fremads Stjerneatlas.

Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.

Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.

Himlens billedbog, E Juul Clausen.

Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.

Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.

Stjernehimlen, Henry Nørgaard.

Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.