Pegasus

Erling Poulsen

 

Dronning Cassiopeia sidder på sin tronstol ved siden af kong Cepheus, han regerede i Etiopien. Hun pralede med, at hendes kønne datter Andromeda var flottere end neriderne, havguden Nereus døtre. Derfor blev havuhyret Cetus sendt ud for at hjemsøge deres rige.

 

Den eneste redning var at lænke Andromeda til klipperne, så hun kunne blive uhyrets bytte. Men helten Perseus kom til hjælp, han havde netop dræbt heksen Medusa, og af hendes blod var vingehesten Pegasus opstået.

 

På Pegasus’ ryg kom Perseus, og med Medusas afhuggede hoved forvandlede han Cetus til et klipperev.

 

1) Sirrah i Andromeda.

 

2) Markab (sadlen), er 110 lysår væk og lyser som 95 sole.

 

3) Scheat (forbenet), varierer i lysstyrke og er en rød kæmpestjerne. Lysstyrken varierer mellem 240 og 500 gange Solens, afstanden er 210 lysår.

 

4) Algenib (vingen), er 570 lysår væk og lyser som 1900 sole.

 

5) Enif (næsen), er 780 lysår væk og lyser som 5800 sole.

 

6) Homam (heltens lykkestjerne), er 210 lysår væk og lyser som 145 sole.

 

7) Matar (den lykkelige regn), er 360 lysår væk og lyser som 630 sole.

 

Yderligere litteratur:

 

Burnham’s Celestial Handbook

Fremads Stjerneatlas.

Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.

Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.

Himlens billedbog, E Juul Clausen.

Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.

Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.

Stjernehimlen, Henry Nørgaard.

Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.