Store Hund

Erling Poulsen

 

Orion blev skabt som gæstegave til en fattig barnløs bonde af havguden Poseidon og Zeus. Jagtens gudinde Artemis opdrog Orion til en vældig jæger. Orion jagede sammen med sine to hunde efter harer, Artemis elskede hareblod.

Men Orion blev overmodig og udfordrede Artemis; hun turde ikke tage udfordringen op og lod en skorpion dræbe Orion. Som tak satte hun skorpionen på himlen. Men Zeus satte også Orion på himlen, således at Orion går ned i vest, når Skorpionen står op i øst. Så skulle han være sikret en anden gang.

Ved siden af stjernebilledet Orion satte Zeus hans to jagthunde, Store og Lille Hund, og under er stjernebilledet Haren.

 

1) Sirius (den tindrende, hundestjernen), lyser 23 gange så kraftigt som Solen og er 8,60 lysår væk. Det er en dobbelstjerne og den anden er en hvid dværgstjerne. Sirius er den klareste stjerne på himlen.

2) Murzam (forvarsleren, fordi den står op lige før Sirius), er omkring 500 lysår væk og lyser som 6000 sole.

3) Muliphein, er en mærkelig stjerne, der af og til forsvinder, i 1670 forsvandt den for at dukke op 23 år efter, det er en uregelmæssig variabel stjerne. Afstanden er 1250 lysår.

4) Wezen, er 2100 lysår væk og lyser som 60000 sole.

 

Yderligere litteratur:

Burnham’s Celestial Handbook

Fremads Stjerneatlas.

Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.

Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.

Himlens billedbog, E Juul Clausen.

Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.

Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.

Stjernehimlen, Henry Nørgaard.

Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.