
PAINTSPACE VIII –
CONTEMPORARY PAINTING
Rundetaarn den 4. april - 10. maj
Folkene bag jubilæumsudstillingen Phoenix Revisited i Lauritz Kunsthal okt. 2008 vender nu blikket fremad med udstillingen PAINTSPACE VIII – CONTEMPORARY PAINTING i Rundetaarn. Maleriet har de seneste år oplevet en af de perioder, der tilsyneladende er en fast del af mediets fugl Føniksagtige døds og genopstandelses cyklus. Med økonomisk opgang viser det sig igen og igen, at maleriet, der ellers utallige gange i løbet af det tyvende århundrede er blevet erklæret dødt, svinger sig op til endnu et kommercielt orgie. Nu hvor krisen har ramt er det tid til en revision – derfor PAINTSPACE VIII.
Et bredt
udvalg af Danmarks malere
Udstillingens titel stammer fra det hedengangne udstillingssted Phoenix, der
lavede syv PAINTSPACE udstillinger i 90'erne. Med løs hånd og sikker stilsans
blandedes dengang malere på tværs og på trods af generationer og stil. Fra unge
til gamle – fra abstrakt til konkret. Denne udstilling vil endnu engang kaste
bolden i luften og præsentere et bredt udvalg af Danmarks malere. Nogle af de
kunstnere, der blev slået et malerisk slag for dengang i sen-90´erene, andre
helt unge eller ubeskrevne blade.
Fribyttere, desertører og enmandshære
Med
Paintspace VIII udstillingen har initiativtagerne lagt vægt på at komme ud i
krogene. Det er altså ikke kun Tordenskjolds soldater, men også fribytterne,
desertørerne, enmandshærene og dem, som kæmper for en umulig sag, der har fået
adgang. Side om side med kendte navne som Peter Land, Simone Aaberg Kærn eller
Kristian Devantier, præsenterer PAINTSPACE VIII bl. a. Kim Bjørnholt, Mini Blume,
Maibritt Ulvedal Bjelke, Bertil Skov Jørgensen og den bedste (og mest oversete)
af de vilde malere fra firserne, Berit Heggenhougen Jensen.
Tid
& sted
PAINTSPACE VIII – CONTEMPORARY PAINTING
Bibliotekssalen i Rundetaarn
Købmagergade 52A
1150 København K
------------------------------------------------
Link til pressebillede:
Martin Askholm
A very hot day at the beach.
Olie på lærred. 120 x 130 cm. (2006)
Yderligere
information, billedmateriale mm.
Jakob Nørregård
jakob@eurobeast.dk
Martin Askholm
martinaskholm@mail.dk
Eller se internetsiden:
www.jabopress.dk/PS8