(Installation af Ellen Hyllemose)
KUNST: Facon, Plads og
Kulør
- Et stort floorshow med 26 kunstnere der undersøger grænserne mellem maleri og foto, design, skulptur og installation - En udstilling rundt om Ib Braases værk: Fra min lillesøsters værelse.
Rundetaarns Bibliotekssal 9. oktober – 21. november 2010
Parkeret kunst
Hvis
publikum får fornemmelsen af at stå i en parkeringskælder, når de træder ind i
udstillingen 'Facon, Plads og Kulør', så er den god nok. Lange neonrør kaster et
snorlige lys ned over de udstillede værker, der står side om side, som var
Rundetaarns kæmpe udstillingssal den smukkeste p-kælder i Europa. ”Vi fik lyst
til at vise, hvor rent og smukt det mere end 900 m² store rum kan fremstå, når
det bruges kontant uden undskyldninger, uden stopklodser for overblikket og uden
falske midlertidige vægge. Det skal være et floorshow med det bedste, med
kunstnere der kan og tør bruge materialer af alle slags,” siger de to kunstnere
bag udstillingen Hans E. Madsen og Torgny Wilcke.” Og med inspiration fra Ib
Braases værk 'Fra min Lillesøsters Værelse', der optager 4,24 m² gulvplads, er
alle deltagerne i vores udstilling blevet bedt om at lave et værk i samme
størrelsesorden, ca. personbilsstørrelse. "Vi forestiller os værkerne placeret
som på p-pladsen, hvor der kan parkeres perfekt, hurtigt, sløset, dårligt eller
bare råddent”, siger arrangørerne.
Hvor går
grænsen?
De
26 gulvværker i 'Facon, Plads og Kulør' er skabt og tænkt til udstillingen og er
bud på kunst à la 2010. Værkerne er forskellige både i materialevalg og udtryk
og udforsker grænserne mellem maleri og foto, skulptur, design og installation.
”Grænserne mellem de traditionelle former er ikke væk, men idéerne bag skulptur,
maleri, foto og installationskunst er påvirkede, og i stedet for at smide
begreberne ud, vælger vi at forholde os aktivt til formernes grænser og arbejde
med dem”, siger de to arrangører, der nævner Eric Barnbridge som eksempel på en
kunstner, hvis skulpturer kan komme op på væggen, være flade eller bygges
direkte uden form og komponeres på noget, der ligner en malerisk metode, hvor
rummet er kunstnerens lærred.
Hverdagens
objekter - et middel til refleksion
Et
andet fællestræk er udstillernes valg af materialer, der både er klassiske og
hentet blandt det, der omgiver os i hverdagen. Skabsdør af billig finér,
plasticskål, paryk eller stoleben er sat ind i en kontekst, der giver objekterne
ny form og mening. Titlen 'Facon, Plads og Kulør' hentyder til denne tanke om
hverdagens objekter, der adopteres af kunsten som et middel til refleksion over
det vi er og den virkelighed, vi befinder os i lige her og nu.
Tredje
udstilling med samme tema
'Facon, Plads og Kulør' er led i en række udstillinger som for eksempel Wham,
Fact & Value, ETC., Fabrikken besøger Illums Bolighus og VÆGTILVÆG med fokus på
materialer og det direkte udførte værk.
Deltagere Ib Braase (Værk: Fra min lillesøsters værelse), Eric Bainbridge (GB), Thomas Bang, Claus Bjerre og Ditte Hammerstrøm, Maiken Bent, Monika Brandmeier (DE), Claus Egemose, Jesper Fabricius, Kim Grønborg, Peter Holm, Søren Jensen, Pablo Lambias, Aksel Lieber (DE), Hans E Madsen, Bjørn Poulsen, Jesper Rasmussen, Finn Reinbothe, Torgny Wilcke, Lone Høyer Hansen, Ellen Hyllemose, Marianne Jørgensen, Karin Lind, Tove Storch, Charlotte Thrane (DK/GB), A-Kassen.
Udstillingen er støttet af
Københavns Kulturfond, Det Internationale Billedkunstudvalg under
Kulturministeriet.
Tid & Sted
D. 9. oktober - 21. november 2010
Rundetaarns
Bibliotekssal
-----------------------------------------------
Links til
pressebilleder:
Installation af Ellen Hyllemose
Yderlig
information:
Hans E. Madsen E-mail:
mail@hansemadsen.com Mobil: 23 25 96 23
Torgny Wilcke –mail:
t.wilcke@dadlnet.dk. Mobil: 20 76 41 48