Rømers hus

rhus1Rømer sidder i sin bolig og anvender sit instrument,
billedet stammer fra Horrebows bog “Basis Astronomiæ”

Her var Rømers hus(instrument)? 
Erling Poulsen
 
Ovenstående titel kan synes lidt selvbesvarende, men det er den ikke. Nok var husinstrumentet (machina domestica) opstillet i hans hus, men hvor lå det, og hvordan fik han en god sydudsigt fra det?
Ole Rømer boede i København i to perioder, i ungdommen hos lederen af Rundetårn, Erasmus Bartholin og senere som professor efter sit betydningsfulde frankrigsophold.
Gaderne i København blev for en dels vedkommende omlagt efter branden i 1728, men ikke de gader, vi her fokuserer på. Vejføringerne i området er opstået udfra Købmagergade, som er en af de oprindelige københavnske hovedvejføringer. Bebyggelsen i området har indtil 1500-tallet været meget spredt med ret store gårde, haver og marker; St. Kannikestræde er opstået som forbindelse mellem Købmagergade, Vor Frue Kirke og Nørregade, som var den gamle vej fra torvet (Gl. Torv) og nordpå; grundstykkerne langs nordsiden af strædet har gået ned til en allerede i 15-hundredetallet overdækket “afvanding”skanal, der fra volden i Gothersgade førte gennem Landemærket og Skidenstræde (Krystalgade)1).Den fornemmeste professorbolig lå på matr. nr. 243, ved hjørnet af Fiolstræde og St. Kannikestræde, det sted som senere Holberg beboede. Huset var den gamle degnegård, og rundt om grunden var en bindingsværk ringmur. På området var det stenbyggede beboelseshus (to etager) og udhuse i Kannikestrædeenden af grunden, i den anden ende var en stor have ud mod Skidenstræde; haven blev afstået 1664 til kongen, og professoren havde ikke brugsret over den4).
huskort

Den aktuelle del af København med de gamle matr. nr. anført,
skellene er ikke sikre. Efter Ramsing.
Erasmus Bartholin (1625-1698, astronom og fysiker) boede fra 1668 til 1683 på matr. nr. 322), det er den østlige hjørnegrund mellem St. Kannike- og Lille Kannikestræde; her ligger i dag det kendte latinerværtshus “Det lille Apotek”. Rømer boede her, fra han blev “opdaget” af Erasmus (ca.1666), og til han drog med Picard til Paris i 16723). Grunden var nabo til matr. nr. 35, som den berømte Christian Sørensen Longomontanus (1562-1647) havde beboet fra sin udnævnelse til astronomiprofessor i 1621 til 1641, også kalendermageren J. C. Dybvad (d. 1612) havde boet her (1586-91-)2).
Som genbo i St. Kannikestræde havde Erasmus sin lige så lærde bror Bertel Bartholin (1614-1690, professor i veltalenhed) på matr. nr. 412). Bartholinerne hang sammen som “ærtehalm”.
Da Rømer vendte hjem i 1681 til et professorat, fik han bolig på matr. nr. 32 fra 1683. Som genbo fik han Bertel, der mens Rømer var i Paris var flyttet ind på matr. nr. 422). Rømer blev gift 1681 med Erasmus’ datter Ane Marie (1663- 1694) og havde professorbolig på nr. 32, indtil han kom hjem fra sin store udenlandsrejse (1687-88)3). Måske flyttede Erasmus ud da de nygifte flyttede ind, få år efter er han nemlig registreret på matr. nr. 119, som lå i Rosengården2).
Huset på nr. 32 var bygget efter reformationen og derfor af bindingsværk; det er omtalt som “det høje hus”. Udover det lå to andre huse på grunden og der var en have. Den SØ-lige del af den oprindelige grund var udstykket til småboder (huse der var udlejede til forskellige handlende)4).I 1689 flyttede Rømer over gaden til det noget fornemmere hus, Bertel tidligere havde beboet på matr. nr 412). I dette hus boede Rømer lige til sin død og det var hér, han byggede sit husinstrument på første sal (gulvet lå 13′ over gadeplan5)).
Ud mod gaden lå bryggerset og stalden og i gården bagved var vognskur, badstue o.l. Selve beboelseshuset var et af de (stabile !) stensatte huse fra før reformationen og havde oprindeligt hørt til kirken; meget tyder på at det har været af en god kvalitet sammenlignet med de andre professorboliger4); i hvert fald er der flere andre eksempler på, at professorer, der har boet andre steder, straks dette hus blev ledigt, er flyttet ind.
Stenhuset må efter Horrebows beskrivelse have ligget ret skævt i forhold til strædet (vinduet med transitinstrumentet vender næsten mod Syd, fordi instrumentet er ophængt i en akse der kun danner en lille vinkel med vindueskarmen5)), hvorfor gårdspladsen må have været trekantet; i dag ligger det nye hovedbibliotek på stedet. På J. van Wijck’s stik af København fra 1611 ses bag Vor Frue Kirke et hus med takkede gavle, huset ligger ret skævt i forhold til de øvrige huse; det kan være stenhuset.
Af husrum kan nævnes en forstue med vindeltrappe og glaslygte over døren, en stue, et kammer, et studerekammer (husinstrumentet ?), en storstue og et køkken4). Bag dette hus lå en stor have, der, ligesom på nabogrunden, var afstået til kronen. Grunden har Borchs Kollegium (påbegyndt 1688, efter Bertel, nok på grund af svagelighed, han døde i 90, var flyttet) på matr. nr. 42, som nabo2).
På selve grunden er desværre ikke foretaget arkæologiske udgravninger eller opmålinger, den eneste viden om hvad jordstykket indeholder stammer fra den utrættelige amatørarkæolog H.N. Rosenkjær’s iagttagelser ved nybyggeri på grunden. Han noterer at der midt på grunden fandtes en muret brønd af Flensborgsten (derfor muligvis samtidig med Rømer), desuden fandtes en del røde og gule Munkesten som tegn på et middelalderligt stenhus6).
Det skal nævnes, at da Rømers første kone døde, giftede han sig med en anden Bartholindatter i 1699; denne gang Erasmus’ og Bertel’s bror Thomas’ (den berømte læge, de Bartholinske kirtlers opdager) søn Caspars unge datter Else Magdalene (1680-1763).

Det ses på det berømte billede af husinstrumentet, at der er skåret et skævt hak i taget på det hus, som er lige i Syd; det er for at husinstrumentet skal kunne bruges længere ned mod horisonten (ned til 6° højde)5). Vinklen mellem hakket og tagstenene på huset passer godt med husets vinkel med N-S-retningen; det almindelige på øerne var, at husene lå med siden til gaden i modsætning til den tyske skik (Sønderjylland med gavlen forrest). Hakket har enten været i huset på matr. nr. 31, som var øltapperbod, eller på matr. nr. 34, hvor der lå en slagterbod2); det var i en af boderne på dette sted den senere kendte Berling startede sit trykkeri7). At det er en sådan lille bod, ses også af, at huset er i én etage. Horrebow skriver, at Rømer ejede dette hus5). Han har nok købt det for at kunne lave sit hak; her skal der tænkes på, at netop omkring 1690 havde Rømer mange rede penge, de stammende fra hans frankrigsophold og var først sat i gården Lindholm i 1681, den solgte han i 16903). Lige uden for vinduet ser man noget af Rømers gårdsplads med et træ. Der er også en mur, muligvis muren omkring degnegården, vinklen kunne tyde på det; en rund genstand, der minder om en vandpost (pumpe), kan ses på degnegrunden.
Transitinstrumentets sigtelinie, for en højde af 6° over horisonten, passerede efter den lille bod over et stort åbent areal og ville, når den nåede husrækken i Skindergade, være langt over deres tagrygge.

Efter Rømers død i 1710 blev transitinstrumentet for en kort periode flyttet til Borchs kolegium, hvor der 1712 blev oprettet et observatorium med en kikkert8). I 1715 skaffede Horrebow transitinstrumentet en passende plads på Rundetårn5), og her gik det i 1728 op i luer sammen med hele det kvarter, der er beskrevet ovenfor (bortset fra grundmuren til Borchs kolegium9)).

Kilder:

1) Axel Christhophersen: København og omegn gennem 6000 år, arkæologiske interesseområder.

2) H. U. Ramsing: Københavns ejendomme 1377-1728. bd IV, Klædebod kvarter.

3) Claus Thykier (red.): Dansk astronomi gennem 400 år.

4) R. Mejborg: Borgerlige huse, særlig professor-residentserne 1540-1630.

5) Elis Strömgren: Ole Rømer som astronom. Dele af Horrebows “Basis Astronomiæ” er oversat heri.

6) Håndskrift af H.N. Rosenkjær: Indberetning om fund til Rådhusmuseet. Kbh. Bymuseum.

7) Bo Bramsen og Palle Fogtdal: København før og nu – og aldrig, bd. 4.

8) København før og nu, Suplement 1, om Borchs kolegium side 208.

9) Københavns Universitet 1479-1979, b. IV.