Sommerkoncert i Kirke og Tårn

19.06.2019
i: Koncert

Kantoriet 2017

Sommerkoncert i Kirke og Tårn onsdag d. 19. juni kl. 20.
Koncerten er gratis.

Onsdag 19. juni kl. 20.00 synger Trinitatis Kantori årets traditionsrige og stemningsfulde sommerkoncert, hvor første del af koncerten finder sted i Trinitatis Kirke og anden del i den smukke Bibliotekssal i Rundetaarn, der ligger oven på kirkens loft.

Første afdeling byder på kormusik af Karl Aage Rasmussen og Sven David Sandström samt nyere danske motetter af Leif Kayser og Bjarke Moe. Herefter går publikum og kor sammen op gennem Rundetaarns sneglegang for at tage hul på anden del af koncerten. Med byens tage og aftenhimlen i baggrunden præsenteres nordisk sommermusik af komponister som Svend E. Schultz, Stenhammer og Sibelius, og fællessang er også på programmet.