stenkransen

13 Marts 1589.
Til borgemestere och raadmend wdj Kiøbenhaffn.
Christian. Vor gunst tilforn. Wiider, att wij naadigst haffue wndt och beuillgett os elskelige Thyge Brahe thill Knudstrup, wor mand och thiener, thuende wore och kronens øde huse liggendis nest op thill Farregaardenn her wdj wor kiøbsted Kiøpnehaffn, huilcke wij epther dannemendtzs thøcke naadigst gerne haffde worderitt, huad the kunde were werdt. Thj bede wij ether och wille, attj aff ethers medborger her wdj byen thilforordner nogne dannemend, som samme thuende huse med grund, eiendom och anden thilliggellse epther skielligtt werdt worderer och taxerer, och huis the ther om kunde kiende, att the thett wnder thieris signeter giffuer fran thennom beskreffuitt, som the wille andsuare och were bekiend. Sammeledis att som hand ochsaa wnderdanigstt haffuer weritt begerindis thend skantze aff steen, som staar nest op thill wollden, saa och thett lille støcke aff wolden, som strecker sig thill hans stackett wid porthen, mand gaaer ind ad, thill laans aff ether att motte bekomme, epther att hand er thill sindtzs paa samme skantze at lade en bøgning forethage och opsette, som thill thendt wiidt berømpte astronomiske konst kand were thienlig och brugelig, och ther paa thill samme konstis brug will haffue nogen jnstrumenther och ther hos forordne nogen personer, som nogitt ner ther hos kand bliffue boendis, och the som løst och willge haffue sig wdj samme konst att øffue och beflitte, och the med aldthingist ther hos att haffue opsehende, epther som hand thes leilighed ydermere kunde ether wide att berette, hand och ther hos thilbiuder sig att wille giffue ether hans forplichtt samme skantze och støcke aff wolden thill ether egien att wille offuer antuorde, naar nøden thet fordrer och hannom ther om thill siges, bede wij ether och wille, attj hannom samme skanttze och thett støcke aff wollden epther hans begering thill lons thill thett samme astronomiske brug forunder. Ther met etc. Actum Kiøpnehaffn thend xiij martij anno 1589.

Om nedbrydningen af stenkransen

Strækningen fra Vandkonsten til Vesterport var, mueligen for at fremme Arbeidet, deelt i tvende Dele. Den første Deel, fra Vandkonsten til Farveriet, havde Voldmesteren Cornelius Corneliussen overtaget. Af den store Mængde 2) Græstørv, der leveres hertil i 1619 og 1620, kan man maaskee slutte, at det er i disse Aar, hvor han formodentligen har været færdig med sit andet fortingede Arbeide ved Østerport, at det nævnte Voldstykke er bleven opsat. Den anden Deel, fra Farveriet til Vesterport, blev 1615 bortaccorderet til Graverne Anders Nielsen og Just Melchiorsen: “at de skulle lade grave og opsætte en Runddeel udenfor Farveriet 3) med Brystværk, samt Graven at grave og Volden at opsætte og forfærdige, fra fornævnte Farveri og til den Runddeel ved Vesterport. Volden samt Runddelen 7 Alen høi, foruden Brystværket, der skal være 3 Alen, og en Bænk. Volden 22 Alen bred med Brystværket, Graven 62 Alen bred og 5 Alen dyb”. Betalingen, der blev givet dem, var 4,500 Rdlr.

At dette Stykke Vold endnu har havt sin ældre Muur, tør mueligen antages, eftersom Knud Nielsen, den 19de Februar 1615, før det nye Arbeide paabegyndtes, sees at være betalt “for 82,000 Muursteen, han har nedbrudt og renoveret af den Muur imellem Vesterport og Farveriet”. Ligeledes blev det gamle Taarn, som Tyge Brahe fik overladt 1589, i Anledning af ovennævnte Værkers Anlæg nedbrudt, og Muurmesteren Christen Rieber, 22de April 1619, betalt for “34,000 Steen afbrudt og renoveret af det runde Taarn, som stod imod Graven ved Farveriet”. Anders Nielsen og Just Melchiorsen bragte imidlertid ikke dette Voldarbeide til Ende; thi allerede efter et Par Aars Forløb findes det, uvist af hvad Aarsag, 1618 at være overtaget af Abraham de la Hay, at fuldføre for en Betaling af 2,300 Rdlr., hvilken Ingenieur ogsaa til samme Tid paatog sig Opførelsen af den derved liggende Vesterports Runddeel for 5000 Rigsdaler.

2) Der er saaledes i Aaret 1620 til dette Stykke Vold leveret 277,940 Græstorv, hvilke maae have været af en temmelig betydelig Størrelse, da der kun beregnes at kunne gaae 40 paa Læsset. Samme Aar til Arbeidet mellem Farveriet og Vesterport 240,090 Tørv.

3) Arbeidet paa denne Bunddeel har nok ikke været udført paa bedste Maade; thi allerede 1621 faaer Hans Goldbeck Betaling for “den ene Side af den Skandse, som Veirmøllen staaer paa ved Farveriet, hvilken var nedfalden, og han igien af ny har antaget sig at skulle opsætte og fuldfærdige for Hans Majestæt”.

 

Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie- bilag 1 – 60 Kbh., Thieles Bogtrykkeri, 1855, G. F. Lassen