TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen

11.03.2017 - 14.05.2017
i: Udstilling

Udstilling i Bibliotekssalen 11. marts – 14. maj 2017 i anledning af reformationsjubilæet.

Til udstillingen TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen er 25 fremtrædende, danske kunstnere blevet inviteret til at reflektere over reformationen og dens betydning. Tankerne er blevet omsat til billedkunstneriske udtryk i forskellige medier som maleri, skulptur, installation, foto og grafik. Alle værker er nye og lavet specielt til udstillingen.

Anledningen til udstillingen er markeringen af 500-året for starten på den lutherske reformation. Traditionelt betragter man Martin Luthers opslag af de 95 teser på porten i Wittenberg i 1517 som startskuddet på den reformation, der kom til at præge store dele af verden og stadig gør det. Derfor bliver 500-året markeret på forskellig vis både i og ude for kirken.

 

De 25 kunstnere på udstillingen er Lise Blomberg Andersen, Martin Erik Andersen, Bank & Rau, Kaspar Bonnén, Peter Brandes, Peter Linde Busk, Peter Callesen, Viera Collaro, Maja Lisa Engelhardt, Anette Harboe Flensburg, Leonard Forslund, Erik A. Frandsen, Ib Monrad Hansen, Lise Harlev, Hein Heinsen, Sophia Kalkau, Janne Klerk, Christian Lemmerz, Karin Lorentzen, Ulrik Møller, Kirstine Roepstorff, Trine Søndergaard, Alexander Tovborg, Laila Westergaard og Ebbe Stub Wittrup.

 

 

Trine Søndergaard. I min Faders hus er der mange rum. 2016
Trine Søndergaard. I min faders hus er der mange rum. 2016

 

TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen kan ses i Rundetaarn fra 11. marts til 14. maj 2017, og vil efterfølgende blive vist på Ribe Kunstmuseum, 27. maj til
27. august 2017; Fuglsang Kunstmuseum, 8. september 2017 til 7. januar 2018; Museet for Religiøs Kunst, Lemvig, 20. januar til 29. april 2018; og Stiftung Christliche Kunst i Wittenberg, 25. maj til 2. september 2018.

 

Projektleder: Museumsdirektør Dagmar Warming, Ribe Kunstmuseum

E-mail: dw@ribekunstmuseum.dk

Katalog: Forlaget Wunderbuch udgiver en publikation indeholdende gengivelse af alle værker, artikler af dr. phil. Henrik Wivel og mag.art. Lisbeth Bonde foruden interviews med de enkelte kunstnere ved Lisbeth Bonde.

Udstillingen og bogudgivelsen er støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Bikuben Fonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Folkekirkens Fællesfond, Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg.

Hendes Majestæt Dronningen er protektor for Reformationsjubilæet 2017.

Læs mere om Reformationsjubilæet 2017