Tusind og en Hat

15.06.2014
i: Udstilling

hatte
3. maj – 15. juni
Foreningen Danske Modister og Hattemagere præsenterer: Tusind og én hat. (OBS. udstilling lukkes kl. 19 i dag og i morgen den 15. juni kl.19)
En rundtur i modist- og hattemagerfagets forunderlige univers, hvor udstillerne inviterer indenfor i en verden af håndværk og design.

Hatte kan være elegante, grimme, sjove, sørgelige, praktiske, besværlige, uundværlige og har altid sendt signaler til omverdenen om dens bruger. Hatten er med andre ord det, der gør brugeren helt speciel. Alle ved, hvad en hat er, de færreste ved, hvordan den fremstilles, og hvad den kan betyde for deres omgivelser.

Kig ind i modistens værksted. Oplev et bredt udvalg af danske og udenlandske hattedesigneres kreationer, hatte fra det danske kongehus, teaterhatte, og gå ind i prøverummet, og find hatten, som passer til dig.

Foreningens formål med denne udstilling er at sætte fokus på et lille håndværksfag, fortælle en historie om hatte, og vise hvorfor hatten er en hovedsagelig del af vores kulturhistorie.

OBS: Fredag den 13. juni lukkes udstillingen kl. 17 p.gr.a. koncert

På vegne af Danske Modister og Hattemagere:
Sabina Trabjerg, Helene Holst Echwald, Per Falk Hansen, Mathias August Borg, Pernille Rode, Mathilde Førster, Emilie Wedholm, Susanne Juul, Kirstine Andersen, Christina Lichy, Gitte Løgtholt Poulsen og Signe Holten.

Arkitekt: Anne Mette Frandsen. S.A.R.T.

Læs mere www.danskemodister.dk    www.s-a-r-t.dk