Åbent alle dage 10-20
Foto: Valerie Collart

Sculpted Matter

Dato
22.05.2021
-
04.07.2021
Sted
Bibliotekssalen
Pris
Inkluderet i alm. entré

Sculpted Matter

Udstilling af skulpturelle værker skabt af danske og internationale kunstnere.

Skulpturen formulerer det, sproget ikke formår. I gruppeudstillingen “Sculpted Matter” hylder Tina Maria Nielsen, Milena Bonifacini, Carl Emil Jacobsen, Julie Stavad og Valerie Collart skulpturen som et værk, der vækker sanser og undersøger form og materialitet – fra papmaché til beton, fra fotogravure til bronzeafstøbninger af knogledele fra en kaskelothval.

Udstillingen placerer det abstrakte og referenceløse over for det genkendelige og går i dialog med de besøgende og Bibliotekssalens arkitektoniske rammer. Den danske billedhugger Willy Ørskovs teorier og hans dictum, at skulpturens indhold er skulptur, vækker genklang på tværs af kunstneriske fagligheder. Udstillingens titel er en kærlig hilsen til netop Ørskov, som på forskellig vis har påvirket de udstillende kunstnere – bevidst eller ubevidst.

“Sculpted Matter” er kurateret af Henriette Noermark.

Støttet af Statens Kunstfond, L.F. Foghts Fond og Knud Højgaards Fond.

Group 14

Modtag Rundetaarns nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om tårnet og vores arrangementer