Alle dage 10-20

Udstillinger 2016

For syv af årets otte udstillinger gjaldt det, at de var arrangeret og finansieret af eksterne partnere. Heraf var to skoleudstillinger. Årets sidste udstilling, ”Museum of Broken Relationships”, var fuldt finansieret og delvist organiseret af Rundetaarn.

12. – 14. februar 2016

TEXTILITY

37 nyuddannede tekstilformidlere præsenterede afgangsprojekter fra professionsbacheloruddannelsen Tekstildesign, -håndværk og formidling ved Håndarbejdets Fremme, UCC.

Udstillingskatalog

12. marts – 24. april 2016

Alt mellem himmel og jord

– en tidsrejse gennem Sven Okkels maleri.

Retrospektiv udstilling med Sven Okkels malerier fra 1940’erne til i dag. Udstillingen blev iscenesat af Mia Okkels, opdelt i tidsperioder.

Udstillingen blev produceret af Mia og Sven Okkels.

Udstillingen blev støttet af VELUX FONDEN, AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND og KNUD HØJGAARDS FOND

Udstillingskatalog på 68 sider på dansk og engelsk. Med værkfortegnelse over 246 udstillede billeder.

30. april – 29. maj 2016

Billedfortælleren Svend Otto S – Eventyr og virkelighed

Udstilling i anledning af 100-året for tegneren Svend Otto S (Sørensens) fødsel arrangeret af hans døtre. Der vistes et bredt udsnit af originale og tryk fra en livslang produktion af billedbøger, bogomslag, illustrationer og studier af træer.

Samtidig med udstillingen blev udgivet et værk om Billedfortælleren Svend Otto S. under redaktion af Annette Wiborg og Kristin Wiborg på Gyldendals Forlag.

Idé og realisation: Annette Wiborg og Tine Wiborg.

Udstillingen blev støttet af Beckett Fonden.

Vinderbilledet med med fotograf og medvirkende

4. juni – 3. juli 2016

Fotoudstilling #DETSERDUIKKEIBYEN

Fotoprojektet blev skudt i gang juni 2015 af Realdania og DR Kunstklub i et samarbejde med Bolius og Copenhagen Photo Festival. Målet med projektet var at få danskerne til at dele små og store øjeblikke af livet uden for byerne og derigennem få sat fokus på danskernes forhold til yderområderne.

Der kom flere end 10.000 billeder ind fra hele landet via Instagram, Twitter, Facebook og mail. Fotografierne på udstillingen er taget af almindelige folk med alt fra en lille mobil til et stort spejlreflekskamera. Hvert enkelt foto fortalte en historie. En del blev præsenteret som udprint, resten blev vist på digital skærm.

De 12 store fotos i midten af rummet blev udvalgt af en jury bestående af Knud Romer (forfatter, foredragsholder), Søren Rønholt (fotograf), Janus Engel (fotograf), Kia Hartelius (fotograf, sociolog) og leder af Copenhagen Photo Festival Maja Dyrehauge Gregersen. Juryen havde især haft fokus på billedernes kvalitet som fotografi.
Idé og realisation: Realdania i samarbejde med DR Kunstklub.

Vinderbillede: Solbjørk Bjørnsdottir Jørgensen.

9. juli – 21. august 2016

Troens Verden – Danske Missionsfotografier 1870-1970

Fotoudstilling med fokus på det mellemmenneskelige og personlige møde med det fremmede, set med danske, kristne missionærers øjne. Billeder var stillet til rådighed af Danmission, som er Danmarks ældste og største missionsorganisation og som har et enestående arkiv af billeder, der for første gang blev præsenteret for offentligheden. Billederne er fra Indien, Kina, Grønland, Mellemøsten og Afrika.
Udstillingens idéskaber var Johanne Ihle.

Kurator: Johanne Ihle i samarbejde med Nationalmuseets Tranquebar Initiativ.

Udstillingen blev støttet af: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, S.C. Van Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Nordea Fonden, Farumgaard-Fonden og G.E.C. Gads Fond.

27. august – 25. september 2016

SILICA VISIONS

– afgangsudstilling fra Kunstakademiets Designskole Bornholm

Udstillingen var kulminationen af tre års intensivt arbejde indenfor materialerne glas og keramik. Igennem studieforløbet på skolen i Nexø, har de studerende dygtiggjort sig indenfor de specifikke materialers discipliner og tilegnet sig indgående designteoretisk og kunsthistorisk viden. På afgangsudstillingen præsenteredes en innovativ tilgang til håndværket med indgående fagligt og materialemæssigt indblik. Afgangsudstillingen omfattede både værker af skulpturel og funktionel karakter.

Udstillingen blev støttet af: Augustinus Fonden, 15. Juni Fonden, Dansk Tennis Fond, Otto Bruuns Fond, Klint Fonden, Toyota-Fonden, Sparekassen Bornholms Fond og Aage og Johanne Louis-Hansen Fond.

Udstillingskatalog. 102 sider. Grafic design Rasmus Kvist – foto Ida Buss.

1.oktober – 6. november 2016

DIMENSION

På ferniseringsdagen stiftede i alt 131 kunstnere en ”POP-UP Kunstnersammenslutning” af anerkendte, professionelle kunstnere. Formålet var at skabe ny kunst inspireret af to kunstsamlinger med kunstnere, der var aktive i 1930’erne og 1940’erne både i København og på Sydhavsøerne i diverse kunstnersammenslutninger og kunstnergrupper.

Udstillingen blev suppleret med nye kunstværker i dimension til den gamle. Udstillingen ændrede sig indtil sidste dag, hvor pop-up kunstnersammenslutningen blev opløst (finissage).
Ideen med udstillingen var at præsentere en POP-UP sammenslutning, der momentant indgik i et nyt konceptuelt udstillingssamarbejde.

Idé og udførelse: Espen Brandt-Møller og Allan Axelsen.

Udstillingen blev støttet af Guldborgsund Billedkunstråd, Guldborgsund Kulturudviklingspulje og Københavns Billedkunstudvalg.

Projektet gennemførtes sammen med Multicenter Syd

Deltagende kunstnere: Al Masson, Alba Enstrøm, Allan Axelsen, Ana Maria Galmez, Anders Bonnesen, Ann Louise Overgaard Andersen, Anna Lindgren, Anne Dubois Aarsland, Anne Gudrun Sejersen, Anne Marie Ploug, Anne Straarup, Annelise Kalbak, Annesofie Sandal, Annette Agerlund Papsø, Anni Fiil, Bendt Ulrich Sørensen, Bertil skov Jørgensen, Birgit Brænder, Birgitte Lund, Bjørn Poulsen, Bo Karberg, Bodil Brems, Brian Severin Rasmussen, Carina Jo Sivager, Charlotte Bergmann Johansen, Charlotte Grum, Christina Bredahl Duelund, Christina Hamre, Claudio Bannwart, Claus Egemose, Claus Handgaard Jørgensen, Danny Severin Rasmussen, Dorte Buchwald, Ebbe Laurs Sørensen, Eduardo Soza, Ellen Hyllemose, Elsebeth Karen Møller, Erik Rasmussen, Espen Brandt-Møller, Eva Kobberrød, Eva Werber, Finn Andersen, Gay Christensen, Giancarlo Cavaletti, Gunnar Bay, Hanne Ravn Hermansen, Heine Klausen, Helle Witte Christiansen, Henning P, Henriette Camilla Hansen, Henrik Bruun, Henrik Mene, Jacob Borges, Jan Kiowsky, Jan Wessel, Jeanette Land Schou, Jens Bohr, Jens Brink, Jesper Dalgaard, Jesper Palm, Jette Ellgaard Kristensen, Joachim von Westen, Karen Land Hansen, Karin Lorentzen, Karina Mosegard, Karl Stampes, Kerstin Bergendal, Kirsten Howalt Skovfoged, Kirstine Vaaben, Kit Kjærbye, Kit Kjølhede, Kristian Sverdrup, Lars Grenaae, Lars Heiberg, Lars Pryds, Lis Nogel, Lise Nørholm, Lone Høyer Hansen, Lotte Agger, Lotte Tauber Lassen, Maria Wæhrens, Martin Askholm, Mette & Kristoffer Glyholt, Mia Nelle Drøschler, Michael Dunk, Michael Fischer, Mogens Nørgaard, Nanna Starck, Nina Maria Kleivan, Ole Bach Sørensen, Ole Holm, Parul Modha, Pernille Kløvedal Helweg, Peter Holck, Peter Stuhr, Peter Tinning, Pia Fonnesbech, Poul Esting, Rasmus Danø, Rikke Mangelsen, Ronald Burns, Siri Kollandsrud, Sminke Käszner, Sophia M. Seitz-Rasmussen, Sophie Hjerl, Steen Møller Rasmussen, Stig Weie, Stine Barr, Susanne Helweg, Susanne Pedersen, Susanne Thea, Svend Danielsen, Søren Ankarfeldt, Søren Martinsen, Thomas Fleron, Thomas Kolding, Tine Hecht-Pedersen og Pontus Kjerrmann, Titika Røtkjær, Torgny Wilcke, Ulf Berg, Vicky Steptoe.

19. november 2016 – 22. januar 2017

Museum of Broken Relationships

Udstilling skabt på et koncept udviklet af Olinka Vištica og Dražen Grubisic i Kroatien i 2006. De skabte Museum of Broken Relationships – et museum for forliste kærlighedsforhold. Genstande og de tilhørende beretninger er indsamlet under i alt 36 udstillinger i 22 lande.

Til udstillingen i Ruundetaarn blev halvdelen af genstandene indsamlet i Danmark og den anden del importeredes fra museets samling i Zagreb. Trods indsamlingssteder som Odense, Aarhus, Aalborg, Rønne og Sønderborg, blev alle genstande til udstillingen afleveret i Rundetaarns specielt fremstillede kasse ved tårnets indgang.

Udstillingen fik en overvældende omtale i stort set alle medier.

Efter udstillingens afslutning blev samtlige udstillingsgenstande med tilhørende beretninger sendt til museet i Zagreb og indlemmet i museets samling.

Det var Anette Dreyer der fik idéen til at hente udstillingen til Rundetaarn og det er hendes grundarbejdes skyld, at det lykkedes. Manglende ekstern støtte blev årsagen til at Rundetaarn overtog finansieringen og til dels organiseringen. Rundetaarns Ditte Marie Lund har stået for organiseringen af udstillingen.
DR-Kunstklub har bidraget med støtte i formidlingen af udstillingen.

Fortællegruppen ”Relation” afholdt et arrangement den 29. november i udstillingen og Anette Dreyer havde to udstillingsomvisninger.