Dansk Gobelinkunst

25.08.2018 - 30.09.2018
i: Udstilling

webbillede

Udstilling 25. august til 30. september 2018 med Dansk Gobelinkunst, som fejrer sit 20-års jubilæum i Rundetaarn, hvor 22 vævere viser deres værker.

Med jubilæumsudstillingen i Rundetaarn markerer gruppen, at det er 20 år siden, den udstillede første gang på Køge Skitsesamling og Kunstindustrimuseet, henholdsvis det nuværende KØS Museum for kunst i det offentlige rum og Designmuseum Danmark. Dansk Gobelinkunst har også tidligere udstillet i Rundetaarn, nemlig i 2005, hvor tæpperne smukt indtog væggene i det store rum. Siden har fulgt en hel række udstillinger i ind- og udland, senest på Vinterpaladset i Sankt Petersborg i 2015.

Gruppen blev dannet i 1998 med det ønske at vise, hvad danske billedvævere formår. I fællesskab kunne der skabes udstillinger bestående af meget store værker. En grundregel for gruppen er, at de viste værker skal være mindst 3 kvadratmeter store. På jubilæumsudstillingen i Rundetaarn suppleres for første gang med en række små arbejder.

Læs mere