Observatoriet
Rundetaarns observatorium
I århundreder har Rundetaarns top været en portal til stjernehimlen. Herfra har både berømte astronomer og nysgerrige besøgende løftet blikket mod universet. Det kan du stadig i dag, hvor den astronomiske arv videreføres i Folkeobservatoriet fra 1929. Her kan Rundetaarns besøgende på udvalgte dage træde ind under observatoriekuplen, opleve universet gennem den store linsekikkert og mærke forbindelsen til både himlen og historien i hjertet af København.
Observatoriets historie
Rundetaarn er Europas ældste fungerende observatoriebygning. Christian IV lod tårnet bygge, så astronomerne fra Københavns Universitet kunne studere himlen højt hævet over byens lys og røg.
Rundetaarns første navn var “Københavns Kongelige Stjerneborg” efter Tycho Brahes observatorium “Stjerneborg” på øen Hven. Observatoriet havde en opblomstring under ledelse af astronomen Ole Rømer, der var kendt for sin opdagelse af lysets hastighed, og i århundreder var tårnet et centrum for viden.
Hvad kan du se på himlen?*
Her kan du få et overblik over, hvilke himmellegemer vi forventer at kunne observere gennem kikkerten på de enkelte aftener – *forudsat at vejret er klart og det ikke er overskyet eller regner.
Teleskopet
Rundetaarns refraktorteleskop fra 1929 giver en forstørrelse på mellem 80 og 450 gange. Det er bygget af firmaet Cornelius Knudsen og er særligt velegnet til at observere planeterne, Månen og Solen
Hovedkikkerten
Hovedkikkerten fra 1929 er en 150 mm refraktor med 2250 mm brændvidde. Kikkerten er tre meter lang og konstrueret af danske Cornelius Knudsen. Den er optimeret til at kigge på planeter og Månen trods lysforurening fra storbyen.
Sekundærkikkerten
Sekundærkikkerten fra 1980 er en 100 mm refraktor fra Unitron med en brændvidde på 1500 mm. Den bruges blandt andet til at se Månen i fuld størrelse, mens man bruger hovedkikkerten til at se den tættere på.
Kameraet
Kameraet er et 80 mm Goerz glaspladekamera fra 1929, der tidligere blev brugt til at observere nye eller ukendte objekter på himlen, såsom kometer og asteroider.
Solteleskopet
Solteleskopet blev tilføjet omkring år 2000. Med det kan man observere protuberanser – plasma, der strækker sig ud fra Solens overflade.
Uret
Uret drejer automatisk kikkerten for at kompensere for Jordens rotation. Urværket er skabt i 1929 af den kendte danske urmager Jens Olsen.
Tidskapslen
En tidskapsel blev placeret i teleskopets fod i 2026 i forbindelse med restaureringen af Folkeobservatoriet. Den er fyldt med danskernes hilsner til fremtiden og vor tids ti største ubesvarede spørgsmål om universet. Den må først åbnes i 2126.
Observatoriet i dag
Siden 1929 har Rundetaarns Folkeobservatorium været åbent for besøgende fra nær og fjern. I dag byder Observatoriet på et væld af stjernestunder i sin åbningstid: I vinterhalvåret kan gæster se Måne, stjerner og planeter på observatorieaftener, mens der i sommersæsonen observeres solpletter hver søndag i skolernes sommerferie.
I det populære formidlingstilbud Astroklubben kan børn gå til astronomi i fritiden og udforske universet gennem forsøg, fortællinger og observationer sammen med tårnets formidlere. Og i foredragsrækken Den Astronomiske Time kan man blive klogere på alt fra sorte huller til menneskets plads i kosmos, hvorefter oplevelsen fortsætter med himmelkig fra Observatoriet.
Restaurering i 2026
Både observatoriebygningen, kuplen og teleskopet gennemgik en større restaurering i 2026 for at passe godt på kulturarven og fremtidssikre Europas ældste fungerende observatoriebygning og Christian IV’s vision om et sted at nærstudere himlen midt i København. Teleskopet blev sendt til finjustering i Tyskland og kuplen blev hejst ned på gaden og tilbage til tårnets top igen under stor folke- og mediebevågenhed.
Hans Majestæt Kong Frederik X genindviede efterfølgende Folkeobservatoriet onsdag den 12. august 2026 i forbindelse med en sjælden solformørkelse over Danmark og det nyrestaurerede observatorium inkluderer nu en mindeplade med Kongens monogram.
