Sammen med en række kernepartnere i astronomiens Danmark sætter Rundetaarn og astrofysiker Tina Ibsen fokus på 450-året for Tycho Brahes banebrydende opdagelse af Stella Nova.

Tycho Brahe har aldrig sat sine ben i Rundetaarn, for det stod først færdigt, længe efter at den verdensberømte danske astronom var død i landflygtighed i Prag. Alligevel går der en direkte linje fra Tycho Brahe til Observatoriet på toppen af tårnet.

I næsten 200 år var Rundetaarn på forsiden af Københavns Universitets almanak som tegn på, at universitetet stod inde for det, der stod inde i den. Men man skal ikke tro på alt, hvad man læser.

Det britiske bombardement af København i 1807 var ikke kun en katastrofe, der gik hårdt ud over byen. Regnen af granater og raketter førte også til det, der er blevet kaldt verdens første eksempel på raketbaseret astronomi – med Rundetaarn i en vigtig rolle.

Fra 1751 gennemførte astronomerne på Rundetaarn som de første i Danmark systematiske daglige observationer af vejr og vind på toppen af tårnet. De gjorde det med et ganske bestemt formål. For hvad om man kunne forudsige regn, sne, lyn og torden flere år ud i fremtiden?

Astronomen G.F. Ursin var ikke meget for, at grønlænderne tænkte på Solen som en grønlandsk kvinde og Månen som en grønlandsk mand. Men liv i rummet havde han ingen problemer med selv at forestille sig.

Rundetaarn rummer en rig samling af effekter, der er knyttet til tårnets og dansk astronomis historie gennem tiderne, samt en samling billeder fra tårnets historie. Du kan studere og beundre begge dele i en digital registrant.