Fysikeren Ole Rømer. 
Erling Poulsen
Emnet for denne beretning burde være overskueligt, for Ole Rømer har uden tvivl ikke opfattet sig selv som fysiker. I 1944 behandlede Mogens Phil i bogen "Ole Rømers videnskabelige liv", udgivet af Videnskabernes Selskab, samme emne på side 36-60; her er forsøgt at nævne alle de områder indenfor emnet Rømer beskæftigede sig med, og nogle af delemnerne er mere dybgående behandlet.
Området for emnevalget er "jordisk" fysik, der berøres kun astronomiske emner når det er påkrævet; Rømers instrumentkonstruktioner (astronomiske) er heller ikke behandlet, om dem kan læses i "Ole Rømer som astronom", E. Strømgren, Videnskabernes Selskab, 1944; og om Ole Rømers observationer er der udførligt gjort rede for i "Etudes sur les notes astronomiques conteneues dans le Adversaria d'Ole Rømer", Biesbroeck og Tiberghien, Oversigter over Det Kgl. Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1913 No. 4, s. 213ff.
Rømer var primært astronom, senere i sit liv blev han også en slags ingeniør, fordi han fik pålagt en mængde praktiske opgaver. Han var tvunget til at beskeftige sig med måling af forskellige fysiske størelser, da han ønskede at udvikle tidens astronomiske instrumenter og i forbindelse med sine andre opgaver. En gang imellem blev han grebet af opdagelsestrang og perfektionerede instrumenter til en nøjagtighed, som ofte var unødvendig for hans målinger.
Et eksempel på det er hans temperaturmålinger; dem foretog han i 1692 og måleresultaterne var tilstrækkelige til, at han kunne foretage nøjagtige astronomiske observationer. Ti år efter tager han termometerkonstruktioner op igen og udvikler instrumentet til uhyre præcision der, bortset fra at han ikke tager hensyn til termometervæskens temperaturafhængige udvidelseskoefficient (det forhold viste ingen noget om), er et næsten moderne fysisk måleinstrument.
Kilderne. 
Den eneste direkte kilde til vor viden om Rømers fysiske virksomhed er, udover brevene, hans notesbog "Adversaria", han har ikke efterladt nogen afhandlinger om sine videnskabelige aktiviteter fra tiden i Danmark; trods utallige opfordringer, især fra Leibniz1).
Heldigvis blev noterne ikke overdraget Universitetet ved hans død (så var de brændt sammen hans andre efterladenskaber ved Københavns brand i 1728); de lå i mange år hos hans enke og blev i 1739 skænket Universitetsbiblioteket af hende (Rømers første kone døde i 1694, han giftede sig igen i 98 med en datter af sin første svigerfars brorsøn), hun har på sidste side skrevet: Saasom min første salig mand Olaus Rømer hafver ladet disse cahiers indhefte udi pergament, skulde jeg formode, at hand self hafver holdet dem for at være af nogen importance, hvorfor ieg dette volumen vilde hafve husset paa Biblioteca Academica iblandt andre manuskripter om nogen formodentlig derudi kunde finde noget nyttigt. Man skulle tro at hun har været "synsk".
I mange år blev der kun sjældent henvist til noterne, først i 1910 blev de gjort tilgængelige da Thyra Eibe og Kirstine Meyer fik dem udgivet for Videnskabernes Selskab. Bogen er hovedsagelig på latin, ind i mellem er der små bemærkninger på dansk og så er der visse steder skrevet noget med en nu ikke mere hemmelig skrift2).
Når man arbejder med Ole Rømers notesbog skal man tænke på hans egne ord i bogen (s. 5): Udskrift af papirer, spredt vidt og bredt, og forskelligt andet, udfundet ved tænkning, forsøg eller beregning. Undertiden noget mindre seriøst, samlet mere til tidsfordriv end til praktisk brug. Heraf fremgår, at papirerne ikke er skrevet for andre end ham selv; de enkelte emner står i en tilfældig rækkefølge, men er hver for sig pænt disponerede. I teksten er meget underforstået; han har vidst hvad det betød, vi andre må prøve at slutte os til det på bedste vis.
1) Leibnitii epistolae ad diversos I, Kortholtus, Leipzig 1734, s. 205.

2) Ti Rømer facetter, red. Claus Thykier.

Emner som Rømer beskæftigede sig med.
  1. Læreårene
  2. Hjemme igen samt Mål og Vægt
  3. Udlandsrejsen
  4. Refraktionen
  5. Legeringer
  6. Kemi
  7. Flydevægten og det salte vand
  8. Termometeret
  9. Eftermælet
  10. Nederst på denne side er modeller af nogle astronomiske instrumenter opfundet af Rømer.