Hans liv

tychoPortræt af Tycho fra en himmelglobus
af Blaeu fra 1603, syv år efter han besøgte Hven.

Tycho Brahes Liv

af Erling Poulsen

Hans selvbiografi fra “Mecanica

År Dato Oplysning
1546 14/12 Tycho fødes på Knutstorp i Skåne om formiddagen (J.L.E. Dreyer, Tycho Brahe; (1890) Ascella reprint. On p.12 Dreyer states: ‘he was born between nine and ten o’clock in the morning’) som førstefødte søn af far Otte Brahe mor Beate Bille, der fødes også en tvillingebror, men han er dødfødt.
1547 —— “Bortføres” af sin farbror Jørgen til Tosterup, det sker samtidig med at Beate føder næste barn, Steen, og er sikkert sket efter aftale mellem faderen og farbroderen, han og konen kunne ikke få børn.
1551 —— Den nuværende gård Knutstorp bygges, Tyge fødtes sandsynligvis i et lille hus tæt ved hvor familien opholdt sig.
1553 —— hjemmeundervisning (især latin) af Tyge begynder, han bor som enebarn hos Jørgen.
1559 19/4 Bliver sendt til Københavns Universitet (retorik og filosofi).
1560 21/8 tyceklDer er omkring kl. 13:00 (CET) en partiel (ca. halvdelen) solformørkelse i København, den ser han sikkert, men han nævner den ikke nogen steder.Til højre ser man eklipsen set fra København, billedet er lavet ved hjælp af planetarieprogrammet TheSky.
1561 —– Han anskaffer en astronomibog, tilhører nu Kronborg.
1562 14/2 Rejser på studierejse til Leipzig i 3 år for at studere jura, med sig, som vejleder, får han Anders Sørensen Vedel.
1562 24/3 Ankommer til Leipzig.
1563 17/8 Første observation i protokollen, den var af Mars.
1563 –/8 Konjuktion (to planeter kommer tæt på hinanden set fra Jorden) mellem Saturn og Jupiter, han finder fejl i tabellerne.
1564 —– Tycho bygger sit første instrument, en radie (passer) af træ og får Scultetus til at transversalinddele graderne.
1565 17/5 Tycho kaldes hjem af Jørgen, kort efter dør Jørgen. Han havde reddet kongen fra at drukne i kanalen efter en druktur, Jørgen får lungebetændelse.
1565 25/5 ankommer til Rostock på hjemvejen, hjemme støttes han kun af morbroderen Steen Bille i sine naturvidenskablige studier.
1566 15/4 Tycho er på farten igen, kommer til Wittenberg og da der her bryder pest ud, videre til Rostock.
1566 9/9 Sultan Soliman dør.
1566 –/10 indskrives på Rostock Universitet.
1566 28/10 Tycho forudser at en måneformørkelse betyder sultan Solimans død (uheldigt).
1566 10/12 Tycho bliver ved en forlovelsesfest i Rostock uenig med den danske adelsmand Manderup Parsberg, om hvad vides ikke. Laurus siger at det var om hvem der var bedst til matematik.
1566 29/12 Tycho mister et stykke af næsen i en duel med Manderup Parsberg ca. kl. 19. Dagen er ikke en “Tyge Brahes Dag“.
1567 9/4 Ser en solformørkelse fra Rostock. Han skriver i Progym. at det var den første han så.
1567 –/5 Tycho opholder sig i Danmark om sommeren.
1568 1/1 kommer til Rostock, bor hos professor Battus.
1568 14/1 sender brev til boghandleren Johan Ålborg, det først kendte. I brevet fortæller han at han flytter til juristkollegiet.
1568 14/5 Får af Fr. II løfte om et kanonikat ved Roskilde Domkirke.
1568 –/10 Kommer til Basel.
1569 –/1 kommer til Augsburg, bor hos Lorenz Thenn (guldsmed og ivrig lægemiddelalkymist), han starter bygningen af Den Store Kvadrant, her bestiller han også trækuglen til sin Store Globe. Arbejder sammen med brødrene Johannes Baptista og Paul Hainzel, borgmester og rådmand.
1569 15/4 Tycho begynder sine observationer fra Augsburg. Han begynder på alkymistiske studier.
1570 —– Tycho møder Ramus i Augsburg.
1570 9/9 Tycho er i Wittemberg, sikkert på vej hjem
1571 9/5 Otte Brahe dør, Tycho flytter ind på Herrevad (indtil reformationen kloster), her residerede fra 1565 Steen Bille (1527-
1586), Tycho Brahes onkel. På Herrevad var der ikke blot et bibliotek, men også et kemisk laboratorium, et værksted til tillavning af instrumenter, et astronomisk observatorium, og fra 1567 en papirmølle − den første i Danmark. Såvel Steen Bille som hans senere så berømte nevø lavede her alkymistiske eksperimenter, og Herrevad synes at have været den nærmeste inspiration for det Uraniborg, der i 1576 opstod på Hven.
1572 11/11 Tycho ser fra Herrevad en ny stjerne i Cassiopeia, han var ikke den første der så den. Først set af Wolfgang Schuler fra Wittenberg d. 6/11.
1572 16/12 modtager brev om den nye stjerne, afsender ukendt.
1573 —– Fortæller i foråret Pratentis i København om den nye stjerne.
1573 —– Tycho gifter sig med Kirsten Jørgensdatter af simpel stand, de blev ikke kirkelig viet (det var retsligt gyldigt alligevel). Flyttede måske sammen med Kirsten p.gr.a. hendes graviditet.
1573 —– udgiver sin bog De nova stella, den gør ham verdensberømt. Bogen er kendt under dette navn på trods af at ordene overhovedet ikke findes i titlen. En oversættelse af bogen er her.
1573 12/10 datteren Kirstine fødes, dør 24/9-1576, begraves i Mariakirken, Helsingborg.
1573 8/12 iagttager en måneformørkelse sammen med sin 17-årige søster Sofie. Derudfra bestemmer han Solens Perigæum (hvornår Solen er nærmest Jorden).
1574 —– datteren Magdalene fødes i København, dør efter 1600.
1574 8/9 Begynder at forlæse på Københavns Universitet.
1575 —– besøger landgrev Wilhelm af Hessen i slutningen af foråret. Landgreven var den nok dygtigste astronom i Europa. Besøger bagefter Basel hvor han tænker på at slå sig ned.
1575 —– Tycho rejser videre til Venedig, forsøger at få sendt astronomer til Ægypten. Kommer på hjemvejen igennem Augsburg hvor han møder maleren Gemperling (der senere bliver dansk hofmaler).
1575 —– besøger Reinhold’s søn i Saalfeld og ser her Reinholds manuskripter, er på vej hjem.
1575 —– Tycho hjælper Anders Sørensen Vedel med udgivelsen af Saxo
1576 10/2 tildeles en årlig løn af Frederik d. II på 500 rdl.
1576 11/2 Tycho beordres til møde med Frederik d. II og får tilbudt Hven.
1576 14/2 sender brev til Pratensis hvor han beklager sig over livet i Danmark, han trives ikke med sine adelige “venner”.
1576 22/2 besøger Hven første gang.
1576 –/5 Tycho får et tilskud på 400 rdl. til at bygge hus for på Hven.
1576 1/6 T’s ven Pratentis dør pludselig i København af en lungeblødning under en forelæsning.
1576 8/8 grundstenen nedlægges til Uraniborg.
1576 14/12 observerer første gang fra Hven (på sin fødselsdag).
1577 —– Den Store Kvadrant i Augsburg er i brug for sidste gang.
1577 —– Tycho tilbydes rektoratet ved Københavns Universitet, men siger nej.
1577 2/1 sønnen Klaus fødes, dør 8/1, Tycho når ikke at se ham.
1577 2/4 Ser en total måneformørkelse fra Hven.
1577 12/4 Christian d. IV fødes.
1577 1/7 Tycho lægger Chr. d. IV’s horoskop.
1577 28/8 Tycho forlenes med Kullen.
1577 27/9 Ser en total måneformørkelse fra Hven.
1577 13/11 Årets store komet ses første gang om aftenen fra en af fiskedammene på Hven. Kometen iagtages sidste gang 26/1-1578.
1578 13/2 I Copernicus’ “De revolutionibus …” (nu i Vatikan biblioteket) har Paul Wittich indføjet et manuskript bag i, af det fremgår at han fra 13/2 til 17/2 udviklede sit verdenssystem, senere (i1580) da han besøgte Tycho må han have fortalt om det. Tycho var dog først sikker i 1583 ifølge en bemærkning i “De mundi aetherei …”.O. Gingerich & R. Westman, “The Wittich Connection: Conflict and Priority in Late Sixteenth-Century Cosmology”, Transactions of the American Philosophical Society 78 part 7, 1988
1578 —– I begyndelsen af året ankommer Flemløse til Hven, arbejder for Tycho indtil 1590.
1578 10/4 Fr. d. II indskærper bønderne på Hven at blive og hjælpe med byggeriet på øen.
1578 4/8 datteren Sofie fødes, dør efter 1640.
1578 16/9 Ser en måneformørkelse fra Hven.
1579 25/2 Ses en solformørkelse fra Hven.
1579 10/6 Tycho forlenes med Hellig tre Kongers Kapel i Roskilde.
1580 —– tyrkeren Taqi al-Din Mehmeds (Takyüddin) observatorium ødelægges af fundamentalister i Istanbul, han fik skylden for en pestepedemi. Han var den sidste store arabiske observator. Mere.
1580 31/1 Ser en måneformørkelse fra Hven.
1580 20/8 Fr. d. II beordrer lensmanden i Landskrona til Hven for at se på klagemål fra bønderne.
1580 10/10 der ses en komet og den følges indtil 25/11 samt om morgenen d. 13/12.
1581 —– Tycho begynder regelmæssige måneobservationer, de fører til hans måneteori.
1581 –/1 kongen udsender forordning for at ordne forholdene på Hven.
1581 19/1 Ser en måneformørkelse fra Hven.
1581 16/7 Ser en måneformørkelse fra Hven.
1581 28/8 sønnen Tyge fødes, dør 2/9-1627, han blev gift med polsk adelig.
1581 –/10 Uraniborg er færdigt og der flyttes ind.
1582 —– Fr. d. II’s kirkeordinans, hvori der kræves at man kirkelig vies.
1582 1/2 Johannes Stephanus ankommer første gang til Hven.
1582 –/5 Iagttager en komet.
1582 1/10 fra denne dag føres meteologisk journal på Hven lige til 22/4-1597.
1583 —– sønnen Jørgen fødes på Knudstorp, dør 1640.
1584 —– byggeriet af Stjerneborg begynder.
1584 —– Elias Olsen Morsing sendes til Frauenburg for at måle Copernicus’ observationssteds polhøjde.
1584 30/4 Ser en partiel solformørkelse.
1584 15/7 Tycho skriver i et brev til Johannes Major, at han foretrækker den gregorianske kalender.
1584 7/11 Ser en total måneformørkelse.
1584 –/6 i løbet af sommeren bygges bogtrykkeriet.
1586 –/3 Flemløse overbringer landgreven af Hessen et brev om kometen fra efteråret 85.
1586 –/4 landgrev Wilhelm praler i et brev om sit ur, nøjagtighed 1 min/døgn.
1586 27/6 dronning Sofia besøger Hven.
1586 23/8 dronningen besøger igen Hven, med stort følge.
1587 —– Kometbogen gøres færdig.
1588 4/4 Frederik d. II dør.
1588 14/9 Nævner i et brev til Casper Peucer at han har besøg af John Dee, Opera Omnia VII s. 141.
1589 —– Kristen Longberg (Longomontanus) kommer til Hven.
1589 –/3 Tycho bevilges en stenkrans (tidl. Vandmølletårnet) på Københavns Vold, her har han et observatorium. Når han opholdt sig i byen boede han i den gård, han var blevet skænket af Chr. IV i Farvergade. Byvolden lå hvor Vester Voldgade nu ligger, og lige ud for Farvergade som tidligere  hed Søndergade var et middelalderligt vagttårn “Køge Barfred”, her kom så stranden som fulgte Løngangsstræde (tidl. Møllebækstræde). Vandmølletårnet lå ca. der hvor Vandkunsten (!!!!) ligger.
1589 1/11 I et brev til Hagecius nævner T, at kometer ikke nødvendigvis behøver at bevæge sig i cirkulære baner, det er også nævnt i Kometbogen.
1589 24/11 I et brev til Rothmann argumenterer han for sit system ved at sige at hvis Kopernikus har ret så må stjernerne være flere hundrede gange større end Solen.
1590 —– byggeriet af papirmøllen på Hven starter.
1590 –/2 der ses en svag komet fra Hven.
1590 20/3 Jacob d. VI af Skotland besøger Hven fra 8 morgen til 3 eftermiddag.
1590 21/7 Ses en solformørkelse fra Hven.
1590 1/8 matematikeren Christoffer Rohtmann besøger Hven, afrejser d. 1/9.
1590 30/12 Ses en måneformørkelse fra Hven.
1591 —– det der hidtil er samlet i den meteologiske journal udgives.
1591 —– Vedel udgiver sine danske folkeviser.
1591 –/4 i brev til landgreven af Hessen beklager Tycho sig over besværligheder i Danmark.
1591 9/6 Marsoppositionen (Mars og Solen er på hver sin side af Jorden)   iagttages fra Hven.
1591 10/7 Ses en solformørkelse fra Hven.
1592 3/7 Chr. d. IV besøger Hven, Tycho foreslår at han skal undervise i navigation og kongen får et mekanisk “planetarium”.
1592 17/11 i kgl. brev bedes Tycho behandle underordnede bedre.
1593 1/8 han beordres til at vedligeholde Hellig tre Kongers Kapel, det har han undladt.
1594 4/9 endnu en ordre om at holde kapellet, men det hjælper ikke.
1594 20/10 Ses en måneformørkelse fra Hven.
1595 17/2 Tengnagel ankommer til Hven.
1595 14/4 Ses en måneformørkelse fra Hven.
1595 23/9 Ser en partiel solformørkelse fra Hven.
1595 8/10 Ser en måneformørkelse fra Hven.
1595 —– vinteren 95-96 er Blaeu på Hven, han laver kort.
1596 —– bogen med brevene til/fra landgreven udkommer på Uraniborg.
1596 –/7 En komet iagttages fra Hven.
1596 29/8 Chr. d. IV krones i København, Tycho er med.
1597 22/2 I et brev til Rantzau tilslutter han sig den gregorianske kalender. Han forslår at de anvender cifferskrift til udveksling af alkymistisk viden. (“Tychonis Brahe Dani opera omnia” vol. XII, p. 380. Svensk overs. Norlind, “Ur Tycho Brahes brevväxlung”, Lund 1926, p.123.)
1597 15/3 sidste observation fra Hven.
1597 18/3 hans “pension” på 500 rdl. inddrages.
1597 21/3 alle bøger på Hven er registreret.
1597 29/3 Tycho forlader Hven og tager til København (Farvergården).
1597 4/4 Chr. Friis og Axel Brahe rejser til Hven for at se på klager og en kommission til undersøgelse af hans forhold nedsættes.
1597 22/4 præsten på Hven afsættes.
1597 1/6 Tycho skriver anbefaling til Longomontanus, han skal studere i Tyskland.
1597 2/6 Matematikprofessor Thomas Fincke rapporterer at instrumenterne på Hven ikke er til nogen nytte.
1597 –/6 Tycho forbydes at observere fra Vandmølletårnet og får forbud mod kemiske eksperimenter i sin bolig.
1597 2/6 Tycho forlader København og tager til Rostock.
1597 10/6 Rentemesteren Chr. Friis overtager prebendet i Roskilde.
1597 10/7 hans berømte brev til Chr. d. IV afsendes fra Rostock.
1597 24/8 Chr. d. IV svarer på hans brev.
1597 –/9 Tycho rejser fra Rostock, hvor der er brudt pest ud, til Wandsbæk.
1597 20/10 observationer begynder i Wandsbæk, omkring dette tidspunkt skriver han sit berømte klagedigt.
1597 –/11 Han modtager svar fra Chr. d. IV (dateret 8/10).
1597 15/12 Kepler skriver til Tycho om sin bog Mysterium Cosmographicum.
1597 31/12 Tycho forfatter forordet til kejser Rudolf i Mecanica.
1598 —– Mecanica udkommer.
1598 10/2 en måneformørkelse iagttages fra Wandsbæk.
1598 –/4 Tycho svarer kritisk på Keplers brev.
1598 –/5 Stjernekataloget udkommer, i det er 1004 stjerner.
1598 —– bittert brev til Niels Krag om hans behandling i Danmark.
1598 –/10 han forlader Wandsbæk.
1598 4/12 ankommer Tycho til Wittenberg, bor hos professor Jessenius.
1599 31/1 ved en måneformørkelse opdager Tycho at hans teori for Månens bevægelse er gal,formørkelsen starter 24 min. tidligere end han har beregnet,teorien bliver forbedret.
1599 21/3 sender Tycho brev til Longomontanus, hvor han meddeler ham den omarbejdede måneteori.
1599 –/6 Tycho tilbydes husly i Böhmen, her får han slottet Benatky til bolig. Slottet var netop købt af Rudolf II.
1599 14/6 Wittenberg forlades og Tycho drager mod Böhmen.
1599 22/7 Tycho observerer en solformørkelse i Prag.
1599 20/8 han flytter ind i Benatký 40 km NØ for Prag.
1599 –/10 modtager brev fra Eske Bille, hvor der meddeles at Farvergadeboligen i København ikke kan sælges.
1600 20/1 Af et brev Tycho har skrevet fremgår, at kejseren har bedt om visse astrologiske oplysninger.
1600 3/2 Kepler ankommer til Benatký.
1600 4/5 Tycho sender brev til Galilei for at fremme planerne om en astronomisk ekspedition til Ægypten. Der er ikke fundet noget svarbrev. Se Tyge Brahe og Italienerne af F. R. Friis, Museeum 1891 II, s. 270. Originalen er i Firenze.
1600 10/7 Tycho observerer en solformørkelse fra Benatký.
1600 –/7 Tycho forlader Benatký og flytter til Prag.
1600 –/7 Longomontanus ankommer til Prag, han arbejder på måneteorien. Resten af Tychos instrumenter har han med.
1600 –/10 kejser Rudolf (d. II) viser de første tegn på sindssygdom (syfilis?).
1600 10/11 Alle instrumenterne (28) er ankommet til Prag.
1601 25/2 Tycho flytter ind i Curtius palads i Prag, lejet af kejseren. Her opstilles instrumenterne.
1601 –/4 skriver i et brev at alle instrumenterne er i det nye palads.
1601 17/7 datteren Elisabeth giftes med Tengnagel i Prag.
1601 24/7 Tycho modtager sidste brev fra Ulrik af Meclenburg.
1601 –/9 Kepler får til opgave at beregne de Rudolfinske tavler.
1601 11/10 Tycho’s sidste observationsnotat.
1601 13/10 ved en middag hos Peter Vok von Rosenberg bliver Tycho syg, muligvis forgiftning eller akut prostata.
1601 24/10

Tycho dør af uræmi (urin i blodet, ses ved visse tungmetalforgiftninger, der er fundet Hg i hans hår, indtaget et par dage inden døden) mellem 9 og 10 formiddag.Hans grav blev åbnet i 2010 og prøver af ben o.lign. blev udtaget til analyse, det viste sig at han indeholdt normal mængde Hg og altså ikke havde været udsat for Hg-belastning, lignende prøver blev udtaget fra hans kone og hun havde overraskende indtaget store mængder Hg, nok fra mandens medicin. Det kviksølv der blev fundet i hans hår tidligere skyldes nok forurening fra de klæder der var i graven.

Ved hans næseben blev ligesom i 1901 fundet Cu, men denne gang yderligere Zn, så hans næseprotese har været af messing.

1601 28/10 Kejseren køber alle instrumenterne og observationsprotokollerne af enken Kirsten for 20000 daler.
1601 4/11 Tycho begraves i Tejn-kirken i Prag. På gravstenen er skrevet:” Non faces nec opes, sola artis sceptra perennant.” Hvilket betyder: “ Hverken magt eller rigdom, men kun kunstens og videnskabens vælde består.
1604 —– Kirsten dør af vattersot og begraves ved siden af Tycho i Tejn-kirken.
1671 –/9 Picard og Rømer bestemmer Hvens beliggenhed, de opholder sig på øen til slutningen af november.
1901 Hans grav åbnes for at se om det nu er ham (og konen) der ligger der.
2010 Graven åbnes igen og prøver udtages. det viser sig at “sølvnæsen” var af messing og der var ingen spor af kviksølvforgiftning