Strategi og vision

Hver eneste dag arbejder Rundetaarns over 60 ansatte på at bevare og udvikle Rundetaarn som historisk-astronomisk vartegn. Arbejdet udføres med en bevidsthed om, at vi sammen varetager en enestående kulturinstitution, der skal være velbevaret, velbesøgt og velformidlet. Inspireret af Tycho Brahes Stjerneborg på Hven blev Rundetaarn opført som astronomisk observatorium af Christian IV som en del af Trinitatis-komplekset med universitetsformål. Som et levende vartegn for København siden 1642 bliver alle aktiviteter programlagt ud fra narrativet om, at

“Rundetaarn er Københavns Kongelige Stjerneborg, bygget til at løfte mennesker til udsyn og indsigt.”

Ved at arbejde med oplevelsen og gæsterejsen i alle niveauer lever Rundetaarn op til sit ansvar som historisk kulturinstitution og Europas ældste fungerende observatoriebygning.

Rundetaarn har altid været et sted, der gav indsigt og tilbød udsyn, og den viden, der før var samlet i Bibliotekssalens bøger, bliver nu gjort levende i særudstillinger og formidling. Kulturprogrammet er kernen i vores formidling af stedets betydning for menneskets forståelse og udforskning af verden. Programmet skal bære fortællingen om, at hele Trinitatis-komplekset rummer historie, kirke og astronomi, der får liv i et aktuelt og relevant indhold af kunst, videnskab og arkitektur. 

Organisation

I sin særprægede arkitektur har Rundetaarn i næsten 400 år været den kongelige konstruktion, som via den unikke Sneglegang og arkitektur forbinder hele komplekset af tre institutioner, ligesom i den oprindelige kongstanke: Trinitatis Kirke, den store Bibliotekssal og Observatoriet.

Også i sin organisation i dag er Rundetaarn en del af Trinitatis Kirke med selvstændig økonomi, og uden støtte fra stat eller kommune finansieres løn, program, drift og vedligehold primært via entréindtægter. 

Rundetaarn har siden 1987 rådet over Bibliotekssalen som rum til udstillinger, koncerter og kulturelle aktiviteter, og bygningen (tårnet) blev fredet i 1932. Rundetaarn ledes af en bestyrelse, bestående af fem medlemmer. Trinitatis Kirkes Menighedsråd vælger tre og Københavns Stiftsøvrighed to medlemmer, hvoraf den ene vælges efter indstilling fra Nationalmuseet. Det overordnede økonomiske tilsyn føres af Københavns Stiftsøvrighed, og Rundetaarns regnskaber revideres af statsautoriseret provstirevisor.

Medarbejderne
Bag tårnets drift og gæsteoplevelsen gemmer der sig en stor gruppe dedikerede medarbejdere. Rundetaarns faste stab varetager hver især en vigtig del af organisationen. Opgaverne er varierede og mange, når det gælder at varetage en af Danmarks mest besøgte kulturinstitutioner. Størsteparten af de ansatte er timeansatte assistenter, der er studerende på forskellige studieretninger. Oprindeligt skulle Trinitatis-komplekset sammen med studenterkollegiet Regensen på den anden side af gaden virke til, at det kongelige universitet blomstrede under bedst mulige forhold. Denne opgave blev varetaget i to hundrede år frem til 1861. Den dag i dag er Rundetaarn stadig for de studerende i den forstand, at de kan arbejde her i studietiden som assistenter og passe på kongens tårn. Det samme kan gruppen af timeansatte astronomer, som primært i vinterhalvåret klarer Observatoriets bemandede åbninger. Her udforskes verdensrummet gennem det næsten hundrede år gamle teleskop, og gæster fra hele verden hører mere om universets himmellegemer.

Rundetaarn organiserer sig i et tæt samarbejde, hvor vi er fælles om at varetage en af Danmarks mest besøgte kulturinstitutioner og skabe gode oplevelser for publikum.

Velbesøgt, velbevaret og velformidlet

Nyansættelser
I 2025 kunne Rundetaarn byde velkommen til to nye astroformidlere, der bidrager med at gøre gæster klogere på Universet på observatorieaftener, ved særevents, i Rundetaarns astronomiklub for børn og i små videoer på sociale medier. Desuden blev et hold af engagerede rundvisere ansat til fra årsskiftet at kunne byde både private grupper samt skoler og uddannelsesinstitutioner velkommen i Rundetaarn med særlige rundvisninger, der tilføjer et dybere videnslag til oplevelsen.

Rekrutteringen af både astroformidlere og rundvisere bidrager til at styrke formidlingen om Rundetaarn som historisk-astronomisk kulturinstitution.

Foruden de nye rundvisere kunne Rundetaarn i 2025 også tilføje to nye medarbejdere i staben: Christian Nerild, der er ny sikrings- og driftsleder, og Louise Hagemann, der er tårnets nye markedsføringsansvarlig. Sidst, men bestemt ikke mindst, blev astrofysiker Christina Toldbo, der tidligere har været både observator og astronomisk konsulent, forfremmet til leder af Observatoriet – et ærefuldt hverv, der tidligere tilfaldt selveste Ole Rømer.

Restaureringsprojekt påbegyndt med et tschüss til teleskopet
Det er ledelsens og bestyrelsens fornemste opgave, at sørge for at Rundetaarn er både velbesøgt, velformidlet og ikke mindst velbevaret. Efter fund af rust og fugtskader i Observatoriet, planlagde ledelsen derfor et større restaureringsprojekt af observatoriebygningen for at tage hånd om kulturarven og sikre fremtiden for et af Danmarks mest ikoniske vartegn. Den 12. november 2025 blev det derfor annonceret, at Observatoriet stod overfor en større restaurering af både den ikoniske kuppel og tårnets teleskop, der begge er fra 1929. Som første led i restaureringen blev stjernekikkerten sendt til gennemgående istandsættelse i Tyskland. Det betød, at tårnets gæster i årets sidste måned måtte undvære stjernekiggeri på de traditionelle observatorieaftener tirsdage og onsdage i vinterhalvåret. Til gengæld kan de se frem til et nyrestaureret observatorium og en finjusteret kikkert i 2026.

Teleskopet blev varsomt pillet fra hinanden af specialist Uwe Meiling og hans kompagnon fra Meiling Astro Designs. Det blev også sendt afsted med manér – Rundetaarn markerede teleskopets sidste aften i brug med særarrangementet ”Last Light”, hvor alle fremmødte fik mulighed for at se Universets lys gennem kikkerten en sidste gang inden restaureringsprojektet gik i gang.

Rundetaarns genstande på rejse

Christian IV’s historiske tårn råder over en omfattende samling af effekter med tilknytning til både tårnets og dansk astronomis historie. Samlingen bestod oprindelig af en stor kvadrant fra 1777, der stammede fra det gamle observatorium, men siden kom mange flere genstande til – enten deponeret fra øvrige museer, skænket som gaver eller indkøbt hos marskandisere, antikvitetshandlere og på auktioner.

Effekter fra tårnets astronomisk-historiske samling lånes jævnligt ud til andre museer som udstillingsgenstande, og i 2025 blev flere genstande fra samlingen, blandt andet en model af Rundetaarn, udlånt til Kroppedal Museum i forbindelse med deres udstilling “Mellem mennesker og stjerner”.