Bemærk: Observatoriet er under restaurering og derfor lukket. Platformen er naturligvis åben.

Åbent 10-20
Billeder fra Rundetaarns arkiv

Finale og prisuddeling i fotokonkurrencen Fang lyset i Rundetaarn

Dato
05.10.2026
Tid
18:00
Pris
Voksen 60 kr. Studerende 40 kr.

Finale og prisuddeling i fotokonkurrencen Fang lyset i Rundetaarn

De bedste billeder er fundet. Til finalen på årets fotokonkurrence inviterer Rundetaarn til jurydebat, prisuddeling og en første præsentation af udstillingen med de udvalgte fotografier i Sneglegangen.

Efter otte måneders fotokonkurrence kulminerer Fang lyset i Rundetaarn på Arkitekturens Dag med en festlig finale i Rundetaarn.

Gennem året har fotografer på alle niveauer udforsket samspillet mellem lys og arkitektur i Rundetaarn og Trinitatis Kirke. Nu afsløres konkurrencens stærkeste bidrag, når 1.-, 2.- og 3.-pladsen kåres af den professionelle jury. Samtidig kan publikum opleve de nominerede fotografier i Sneglegangen og se, hvordan lyset har formet deltagernes blik på det historiske bygningsværk.

Som en del af arrangementet vil konkurrencens jury deltage i en samtale om fotografi, lys og arkitektur. I løbet af ca. 30 minutter deler juryens medlemmer deres perspektiver på, hvad der kendetegner et stærkt fotografi, hvordan lys kan forandre vores oplevelse af arkitektur, og hvilke overvejelser der ligger bag vurderingen af de indsendte billeder.

Herefter afsløres vinderne af årets konkurrence, og 1., 2. og 3. præmie uddeles.

Juryen består af:

  • Klaus Nygaard, chefredaktør for Digital FOTO
  • Camilla van Deurs, tidl. stadsarkitekt og partner i Nordic Office of Architecture
  • Kim Høltermand, arkitekturfotograf

I billetprisen (som er alm. entrépris) er inkluderet et glas vin, som kan nydes i forbindelse med arrangementet.

Kom og vær med til at fejre fotografiet, arkitekturen og lyset – og oplev, hvilke billeder der bedst har indfanget Trinitatis-kompleksets særlige stemning i anledning af Lysår 2026 og markeringen af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Før og efter arrangementet vil det være muligt at opleve den aktuelle udstilling, Light Echoes, samt gå til tårnets top og nyde udsigten. Denne aften vil Observatoriet samtidig være åben for første gang siden den omfattende restaurering og kan besøges fra 18 til 21.

Bemærk: De udvalgte fotografier vil være udstillet i Sneglegangen fra 5.-9. oktober 2026 og kan opleves frem til Kulturnatten.

Arrangementet indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.