Lysår 2026
Oplev særudstillinger, talks, musik og events om lys, når Rundetaarn fra februar og resten af 2026 åbner porten til et rigt program i anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed. Lysfejringen kulminerer, når Observatoriet på toppen senere på året står klar med nyrestaureret kuppel og stjernekikkert.
Ole Rømer og den store opdagelse
I 2026 er det 350 år siden, at en af videnskabshistoriens mest skelsættende opdagelser blev offentliggjort. Det skete, da et fransk videnskabeligt tidsskrift i december 1676 kunne trykke oplysningen om, at den danske videnskabsmand Ole Rømer, ved at observere Jupiters inderste måne, var nået frem til løsningen på et af tidens store spørgsmål – at lyset har en endelig hastighed.
Både før og efter sin store opdagelse i Paris var Ole Rømer tilknyttet Rundetaarn, hvor han efter sin hjemkomst var leder af alle de tre universitetsfunktioner, der dengang var samlet i Trinitatis-komplekset. Enkelte af målingerne, som førte til hans opdagelse, var sandsynligvis også foretaget i Rundetaarn. Derfor præsenterer Rundetaarn gennem 2026 fire skiftende særudstillinger og et bredt eventprogram om lys, og fortæller om Ole Rømer og hans store opdagelse i foredrag, rundvisninger og en historisk rammeudstilling, der kan opleves hele året.
Det kan du opleve
Fra toppen af Rundetaarn vil man kunne opleve en funklende lysinstallation af Yoke – et værk, der lader os sanse lyset gennem skala, tid og rum. Lysværket indleder “Lysår 2026” og viderefører Ole Rømers nysgerrighed efter at forstå, hvad lyset egentlig er – ikke gennem måling, men gennem oplevelse.
Årets program byder desuden på videnskabelige talks med stjernetalere fra videnskabens verden, som astrofysiker Anja C. Andersen og forskerkometen Albert Sneppen, samt lyskoncerter, lysworkshops, en vinterlysbar på toppen og et vinterferieprogram for børn med lysshows og lanternevandringer i det mørke tårn.
Det fulde eventprogram offentliggøres her på siden i begyndelsen af december.
Det sker
-
Imens Lyset Tøver
Lysinstallation, VinterferieToppen af Rundetaarn06. feb - 06. apr -
Skab betagende blå billeder med cyanotopi
For børn, VinterferieLæseværelset07. feb -
Science-lysshow for børn
For børn, VinterferieBibliotekssalen14. feb -
Workshop: Mal med lyset
For børn, VinterferieBibliotekssalen09. feb - 10. feb -
Lanternevandring for børn i Rundetaarn
For børn, VinterferieRundetaarn12. feb -
Vinterlysbar
SærarrangementUdsigtsplatformen28. feb -
Den Astronomiske Time – Det Uendelige Univers
Den Astronomiske Time, TalkBibliotekssalen18. feb -
En lysende begavelse – Alt om Ole Rømer
Den Astronomiske Time, Talk11. mar -
Den Astronomiske Time – Kunst og videnskab
Den Astronomiske Time, Særarrangement25. feb -
Mod Lyset – Klassisk koncert med Michalak og Schermi
Koncert26. feb -
Jupiterkvartetten – Børnekoncert
For børn, Koncert15. mar -
Morgensang om lys
Særarrangement03. mar
UDSTILLING: AD LUCEM
6. FEB – 6. APR
“Lysår 2026” begynder med “Ad Lucem” (“Mod lyset”) – et kunstnerisk-videnskabeligt projekt af Cecilia Ömalm og professor i astronomi, Göran Östlin – der på fineste vis forener kunst og videnskab og udforsker, hvordan lys fra fjerne galakser forbinder os gennem tid og rum. Oplev dragende, dybblå fotoværker skabt med cyanotopi – en særlig teknik opfundet af astronomen John Herschel, hvor jernsalte blandet til UV-følsomme opløsninger og sollys sammen danner billeder i karakteristiske blå nuancer.
Ömalm og Östlin genskaber Universets lys og astronomiske billeder med både historiske aftryk på glasplader og moderne digitale billedsensorer. Hvert værk håndtrykkes, og når solen fremkalder de himmelske billeder, bliver det en poetisk handling: billederne genfødes af lyset fra den himmel, som teleskoperne oprindelig pegede op imod.
“Ad Lucem” i Rundetaarn er duoens største soloudstilling til dato, og der vises 40 værker, heriblandt et nyt værk relateret til Ole Rømers målinger af lysets hastighed, i et udstillingsdesign, der spejler tårnets form og skaber oplevelsen af et obervatorium.
UDSTILLING: EFTERGLØD. SAMTALER OM LYS
17. APR – 21. JUN
Hvad forbinder kunst og astrofysik? I denne udstilling møder du otte kunstnere, der i dialog med astrofysikere udforsker fænomenet lys. Både kunst og astronomi deler fascinationen for det spekulative og det gådefulde – og for fornemmelsen af, at der bag tågen gemmer sig en klarhed, som viser sig i flygtige glimt.
Videnskaben afprøver og bekræfter hypoteser, mens kunsten undersøger verden gennem sanselige oplevelser, der vækker refleksion. Sammen kan de få os til at se verden i et nyt lys og skabe nye fortællinger om virkeligheden.
Udstillingen inviterer ind i et rum, hvor kunsten giver krop til astrofysiske fænomener. Her opleves værker, der både er visuelt dragende og tankevækkende – et møde mellem videnskabelige fakta og æstetisk forskning i lys, tid og kosmisk åndelighed.
Udstillingen er skabt af det kuratoriske fællesskab Perelin, Nattens Skov, der blev stiftet i 2020 af Veronica Rigét og Biba Fibiger.
UDSTILLING: ISENS BRYDNINGER
26. JUN – 20. SEP
I Isens Brydninger mødes kunst og videnskab i en visuel undersøgelse af den dybe is. Under polariseret lys træder isens krystaller frem i overraskende mønstre, hvor isens eget poetiske sprog i farver, former og bevægelser afslører aftryk af fortidens klima og antyder fremtidens forandringer.
Udstillingen viser makrooptiske filmoptagelser af iskrystaller fra årtusindgamle iskerner, hentet fra tre kilometers dybde i den grønlandske indlandsis. Gennem en videnskabelig og visuel udforskning af iskrystallernes mikrobevægelser og smeltninger inviterer værket publikum ind i isens dybe fortællinger, hvor farverige krystaller bliver billeder på klodens foranderlighed.
Video og lyd omsætter iskerneforskningen til en sanselig oplevelse, hvor mødet mellem forskning og æstetik skaber et visuelt rum, der åbner for refleksion over naturens transformation og menneskets plads i den – i en tid med klimatiske og eksistentielle forskydninger.
Værket er skabt af Visual Science Studio i samarbejde med forskere fra Niels Bohr Instituttets Center for Is og Klima.
UDSTILLING: LIGHT ECHOES
2. OKT 2026 – 3. JAN 2027
Det kan være en udfordring for forskere at skabe bred forståelse for deres opdagelser, og her kan kunsten spille en vigtig rolle i at formidle og visualisere dem. I denne udstilling undersøger kunstnere, kuratorer og astrofysikere, hvordan forholdet mellem lys og tid påvirker kosmiske fænomener såsom universets udvidelse, observationen af fjerne galakser, eksplosionen af massive stjerner og den gravitationelle linseeffekt – gennem fire installationer og et lydlandskab.
Udstillingens titel refererer til det astronomiske fænomen lysekko, hvor lyset fra en fjern stjerneeksplosion, der først spredtes i alle retninger, senere reflekteres af interstellart støv på et andet tidspunkt og sted. Denne refleksion af den oprindelige lysbølge opleves fra Jorden som et spejlbillede af fortiden. Samtidig fungerer lysekkoet som en metafor for kunstnernes arbejde og det grænseløse potentiale i samarbejdet med andre faggrupper. Ved at spejle videnskabelige opdagelser gennem kunstneriske udtryk skabes nye måder at se og forstå universet på.
Udstillingen er skabt i og udviklet i tæt samarbejde med det nyetablerede ArtScience Program ved Niels Bohr Institutet af Irene Campolmi, Head of ArtScience Program.
Dette forskningsprojekt og denne udstilling sammenflettes som en konstellation af stemmer på tværs af fagfelter: kunstnerne Jo Verwohlt & Pieter Maria Steyaert (DK/BE), Ligia Bouton (USA), Lea Porsager (DK) og Semiconductor (UK); samt astrofysikere fra DARK, forskningsenheden for kosmologi ved Niels Bohr Institutet i København — Jo Verwohlt, Jens Hjorth, Clara Ferreira Cores, Christa Gall, Marianne Vestergaard og Radoslaw Jan Wojtak, blandt andre.
Restaurering af Observatoriet
Himlen er blevet observeret fra Rundetaarn, ikke kun på Rømers tid, men siden tårnet stod færdigt i 1642. Denne observation af lysets rejse gennem Universet får en kort pause i 2026, for sideløbende med Lysår påbegyndes seks måneders restaurering af tårnets næsten 100 år gamle teleskop og den jævnaldrende observatoriekuppel på toppen.
Når Rundetaarns observatorium igen åbner for gæster senere på året, bliver det muligt at se stjerner og planeter fra toppen af København, når teleskopet igen kan rette linsen opad, og betragte lysets tøven.