Åbent 10-20

Se Saturn i efterårsferien

Dato
12.10.2026
-
16.10.2026
Tid
18:00 - 21:00
Pris
Voksen 60 kr Studerende 40 kr Børn gratis

Se Saturn i efterårsferien

Som noget særligt holder Rundetaarn åbent i det nyrestaurerede Observatorium hver aften i efterårsferien. Kom og se ud på stjernehimlen gennem den store kikkert, mens vores observatorer guider dig i det vilde univers. Med lidt held kan du spotte Saturn og dens ringe.

Endelig kan Rundetaarn igen åbne dørene til Observatoriet på toppen af tårnet, som har været under restaurering siden januar. Samtidig er efteråret kommet snigende og har taget mørket med sig, og det betyder, at der igen er mulighed for planet- og stjernekig.

For at markere, at man igen kan stå på toppen af Rundetaarn, sætte øjet til kikkerten og se ud på stjernehimlen, holder vi særåbent mandag til fredag 18-21 i efterårsferien. Hvis vejret tillader det, er der bl.a. mulighed for at se Saturn med dens flotte ringe.

Observatoriet er et folkeobservatorium. Det betyder, at der åbent for alle, store som små, der har lyst til at kigge i teleskopet og ud i universet. Observatoriet er bemandet af to dygtige observatorer, der kan fortælle om alt fra stjerner og planeter til Ole Rømer og astronomiske instrumenter – og guide dig, når du sætter øjet til kikkerten.

Besøg også udstillingen om lysekkoer

Lægger du vejen forbi Observatoriet en aften i efterårsferien, vil der også være åbent i Bibliotekssalen halvvejs oppe, ganske som der er i løbet af dagen. Her kan du opleve udstillingen om Ole Rømer og hans store opdagelse af lysets tøven og den videnskabelige udstilling Light Echoes, der bl.a. dykker ned i et lysekko fra Tycho Brahes opdagelse af Stella Nova, som forekom over 400 år senere.

Hvis vejret ikke tillader os at se hverken Saturn og dens ringe af is- og stenpartikler eller Månen, vil der stadig være åbent i Observatoriet. Her vil observatorerne fortælle mere om den historiske kuppelbygning, himmelrummet og den næsten 100 år gamle kikkert.

Når man ikke forbi i efterårsferien, så fortvivl ej. Observatoriet er åbent far oktober til og med marts mandage og tirsdage fra 18 til 21. Læs mere om åbningstider og hvilke planeter, der potentielt er synlige hvornår her.

Det koster almindelig entré at besøge Observatoriet, og billetten giver også adgang til resten af Rundetaarn. Billetter købes i døren. Børn er som altid gratis.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.