Ole Rømer og den store opdagelse
-
03.01.2027
Ole Rømer og den store opdagelse
Få hele historien om videnskabsmanden og opfinderen Ole Rømer og hans revolutionerende opdagelse. I 2026 fejrer Rundetaarn 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed med et stort program. Fra februar og resten af året kan du opleve tårnets historiske rammeudstilling, der fortæller om opdagelsen, mennesket bag og forbindelsen til Rundetaarn.
For 350 år siden gjorde astronomen Ole Rømer sin skelsættende opdagelse af, at lyset har en hastighed. Men hvordan nåede han frem til, at det var sådan, det forholdt sig? Hvad betyder opdagelsen for os i dag? Og hvem var han ellers – altmuligmanden med de mange talenter og den store paryk?
Sammen med fire skiftende særudstillinger om lys, der løber af stablen i løbet af året, kan du opleve Rundetaarns egen udstilling om Ole Rømer og blive meget klogere på manden, opdagelsen og hvad Rømer havde med Rundetaarn at gøre.
Grupperundvisninger: Kom rundt om Rømer og Rundetaarn

Rundetaarn åbner i 2026 også for et helt nyt rundvisningstilbud, hvor vores team af dygtige rundvisere fra uge 8 står klar til at vise private grupper og uddannelsesinstitutioner rundt i det historiske tårn.
Book en særlig Ole Rømer-rundvisning, der er udviklet i forbindelse med Lysår 2026 og få indblik i den verdensberømte astronoms liv og arbejde i Rundetaarn – og naturligvis hans opdagelse af lysets hastighed.
Booking forventes at åbne i januar gennem Rundetaarns webshop.
Udstillingen kan opleves som en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.