Åbent i dag kl. 10-21
Observatoriet kl. 18-21

Porten til Rundetaarn

Et tårn er som en historie: Der er en begyndelse, en midte og en slutning. I Rundetaarns tilfælde er midten Sneglegangen og slutningen platformen for oven med sit observatorium. Og netop disse to dele er løbet med størstedelen af opmærksomheden igennem tårnets historie. Rundetaarns begyndelse, dets indgangsparti med porten til tårnet, har været mere upåagtet.

“Tretallet kan også henvise til de tre universitetsfunktioner, som byggeriet oprindelig rummede”

Porten til Rundetaarn er imidlertid for interessant til at blive affærdiget som noget, man passerer for at nå noget andet. Porten er begyndelsen, også i mere overført betydning. Den rummer nemlig intet mindre end Rundetaarns dåbsattest, gavmildt krydret med spor af skiftende konger, der har fundet det vigtigt at markere sig på dette centrale sted.

Alderdom og soliditet

Pudsigt nok er den regent, der gør mindst væsen af sig på portalen, selveste Christian IV (1577-1648), der byggede Rundetaarn. Fra hans tid stammer sandsynligvis selve portbuen, der er sat sammen af en række kvadre. Med lidt god vilje kan den henføres til en af de mindre kendte søjleordener, den såkaldt toskanske, som formentlig er valgt ikke kun på grund af sit udseende, men også det idéindhold, der var knyttet til den i renæssancen.

Man forbandt den toskanske søjleorden med egenskaber som alderdom, gudsfrygt, styrke og soliditet. Netop disse kvaliteter passede til et tårn, der som basis for Observatoriet på toppen skulle signalere en videreførelse eller måske ligefrem en genfødsel af oldtidens visdom, men nu i en kristen kontekst. Eller som det er blevet formuleret af kunsthistorikeren Henrik Bramsen (1908-2002), der har leveret en omfattende analyse af Trinitatis-komplekset, som Rundetaarn er en del af: ”Man har villet have en ’toskansk’ portal med alt hvad dette indebar af forestillinger af religiøs og moralsk art og som for så vidt svarede til tårnets og hele kompleksets stil.”1

Muren ind til Trinitatis Kirkegård fra Lauritz de Thurahs
Muren ind til Trinitatis Kirkegård fra Lauritz de Thurahs "Hafnia hodierna" 1748.

Tre konger

Når Christian IV ikke satte sit monogram på Rundetaarns portal, skyldes det nok, at det indgik i hans gyldne rebus lidt højere oppe på tårnets facade. Hans efterfølgere har imidlertid ikke været karrige med monogrammer på portalen, som lidt efter lidt er blevet udbygget, så der blev plads til det hele.

Lige over selve portbuen har hans søn Frederik III (1609-70) således placeret sit eget og dronning Sophie Amalies (1628-85) monogrammer i en såkaldt kartouche, altså et indskriftsfelt omgivet af ornamenter, og lidt højere oppe har den næste konge i rækken, Christian V (1646-99), sat fritsvævende monogrammer for sig selv og dronning Charlotte Amalie (1650-1714).

Monogrammerne omsluttes af en kølbueformet indramning, der sidder en lille smule skævt i forhold til Rundetaarn. Skævheden kommer af, at portalen oprindelig indgik i den mur, der engang skilte kirkegården omkring Trinitatis Kirke fra Købmagergade, hvis forløb muren fulgte.2

Tre universitetsfunktioner

Den kølbueformede indramning omslutter også flere andre elementer, der er kommet til i løbet af 1600-tallet, heriblandt et bånd, der slynger sig symmetrisk mellem Christian V’s og hans dronnings monogrammer. Det bærer teksten ”SOLI.TRIUNI.DEO.S[acratum]”, hvilket betyder ”Indviet til den ene treenige Gud”.3 Båndet kan altså ses som en lidt sen overskrift over hele Trinitatis-komplekset.

Trinitatis betyder nemlig treenighed, men tretallet kan også henvise til de tre universitetsfunktioner, som byggeriet oprindelig rummede. På den ene af de to indskriftstavler, som portalen også indeholder, omtales funktionerne som ”en helligdom,/ et musernes ophøjede sæde/ og et astronomiens observatorium,”.4 Ordene dækker over henholdsvis Trinitatis Kirke, der til at begynde med var studenternes kirke, samt Universitetsbiblioteket på etagen over kirken og Observatoriet på toppen af Rundetaarn.

Eneste bevarede kilde

Kunsthistorikerne har ikke været mildt stemt over for portalen i sin helhed, der blandt andet er blevet kaldt ”sammenflikket”.5 Men især tavlerne får hårde ord med på vejen. ”Det mest uheldige”, skriver således kunsthistorikeren Frederik Weilbach (1863-1937), ”er dog de to Indskrifttavler, som med deres rektangulære Rammer staar saa haardt til Kartouchens Baandslyng og de andre Ornamenter”.6

“Indskriftstavlerne er imidlertid noget af det mest interessante ved portalen”

Indskriftstavlerne er imidlertid noget af det mest interessante ved portalen, både på grund af tavlernes historie og på grund af de latinske indskrifter i sig selv. Den ene tavle fortæller således, at Christian IV ”med egen hånd lagde første sten/ til denne kongelige bygning/ 7. juli i Jesu Kristi år 1637”,7 hvilket er den eneste bevarede kilde til, hvornår grundstensnedlæggelsen fandt sted.

Christian IV kan dog dårligt selv have lagt grundstenen, for i juli 1637 opholdt han sig i byen Glückstadt i hertugdømmet Holsten.8 Inskriptionen med oplysningen er da formentlig også først kommet til en snes år efter grundstensnedlæggelsen, sandsynligvis samtidig med den anden tavle, hvis indskrift fortæller, at Frederik III fuldendte og indviede Trinitatis-komplekset i 1656. Det passer i øvrigt heller ikke helt, for Universitetsbiblioteket blev først indviet året efter.

Bombardementets eftervirkninger

Første gang vi hører om tavlerne, er i historikeren Peder Hansen Resens (1625-88) værk Inscriptiones Haffnienses (Københavnske inskriptioner) fra 1668, hvor begge indskrifter citeres i deres fulde længde.9 Tavlernes videre skæbne står ikke fuldstændig klart, men det lader ikke til, at man har passet videre godt på dem.

I hvert fald er den ene tavle faldet ned og blevet delvist ødelagt i 1807, hvor det fremgår af en redegørelse, at ”Over Indgangen til Taarnet indsættes en nye Steen med Indscription i stedet for den udfaldne”. Redegørelsen er fra maj måned, så ulykken har altså ikke noget at gøre med det britiske bombardement af København i september samme år.10

Rundetaarns portal
Porten til Rundetaarn, før de to nyhuggede bygningstavler blev sat op i foråret 2021.

Det er imidlertid formentlig eftervirkningerne af bombardementet, der har gjort, at genopsætningen af tavlen lader vente på sig. Op til reformationsjubilæet i 1817 behandler Københavns Universitets konsistorium, der som universitetets ledende organ dengang havde ansvaret for Rundetaarn, et forslag om at forny den tavle, der er faldet ned, og renovere den anden.

For at holde udgifterne nede foreslås det at ”forkorte Inscriptionen saa vel paa den nye, som paa den anden i Behold værende gamle Tavle” og at ”lade Tavlen selv forfærdige af stærkt Træe, hvilken naar den vel overmaledes og Rammen hvori den indsættes, blev ligesom forhen af Sandsteen vel Sammenkittet, kunde paa dette Sted have en lang Varighed”.11

Medtaget af tidens tand

Forslaget med trætavlen blev dog ikke gennemført, og indskrifterne fik lov til at beholde deres fulde ordlyd, som også citeres senere i arkitekten Lauritz de Thurahs (1706-59) værk Hafnia hodierna (København i dag) fra 1748. Her påstås det dog, at tavlerne sidder omvendt af i dag,12 hvilket dog formentlig er en misforståelse. Det er også de komplette indskrifter, der er blevet overført til de to nye tavler med forgyldte bogstaver, der er blevet sat op i foråret 2021 og dermed har givet de gamle en tiltrængt afløsning.

Også portalens ældste element, Christian IV’s portbue, er i øvrigt muligvis blevet fornyet. Af et gammelt avisudklip i Rundetaarns samling fremgår det, at billedhuggeren Rasmus Secher Malthe (1829-93) lavede en ny i forbindelse med restaureringen af Rundetaarn i 1868-69, fordi den gamle var ”i høj Grad medtaget af Tidens Tand og forskellig Overlast”.13 Oplysningen har kun delvis kunnet verificeres, men selv hvis den er rigtig, tilføjer det blot endnu et lag historie til den gamle portal, som i forvejen er så rig på netop – historie.

Quam spectas, hospes,
ædem sacram
Augustam Musarum Sedem
Mathematicam Speculam
Fundatoris munificentia, inventorum
& artificum ingenio
omnique cultu
cum veterum magnificentia certantem
Terris nostris olim Aug. Caput datum
nunc vero celeste depositum
Rex Dan. & Norrig. gloriosæ memoriæ
CHRISTIANUS QUARTUS
fundavit
et Dei ter Opt. Max. gloriæ consecravit
statuens sua manu primum regalis
hujus structuræ Lapidem
Anno J. Chr. MDCXXXVII VII Julii

Gæst! Du beskuer
en helligdom,
et musernes ophøjede sæde
og et astronomiens observatorium,
som ved grundlæggerens gavmildhed, arkitekternes og håndværkernes evner,
og som i al udsmykning
kappes med oldtidens pragt,
og som vort lands fordum ophøjede,
dog nu i himlen hvilende hersker,
konge af Danmark og Norge,
CHRISTIAN DEN FJERDE,
højlovet ihukommelse,
har grundlagt og helliget
Gud den så almægtiges ære,
da han med egen hånd lagde første sten
til denne kongelige bygning
7. juli i Jesu Kristi år 1637.14

Quod pia cura Regis in cælis
gloriosissimi Domini
CHRISTIANI QUARTI
Fundatum est
Tergeminum Daniæ Majestatis
Monumentum
Sacrosanctæ Trinitatis Templum
Librarium Palatium
& admirandi operis Stellæburgum
Aug. Dan. & Norv. Rex
FRIDERICUS TERTIUS
perfecit
&, quod gloriosum felix faustumque
sit, pietati & publicæ studiorum
utilitati dicavit
Anno J. Chr. MDCLVI

Denne bygning, som ved from omhyggelighed
af en konge hvilende
i Herren den ærværdiges himmel
er grundlagt af
CHRISTIAN DEN FJERDE
som den danske majestæts
trefoldige monument:
den højhellige Treenigheds kirke,
et lærdommens palads
og det storslåede bygningsværk Stjerneborg,
har den ophøjede konge af Danmark og Norge
FREDERIK DEN TREDJE
fuldført
og for at den må være til ære, lykke og gavn
viet til fromhed og studier til nytte for folket
i Jesu Kristi år 1656.15

 

Noter

1Henrik Bramsen: Symbolik i Christian den Fjerdes arkitektur med særligt hensyn til Trinitatis-komplekset i København. Arkitektens Forlag, 1982, s. 26. Jf. s. 24-30.
2Fr.  Weilbach: ”Rundetaarn  som Bygningsværk”. I Rundetaarn 1637-1937. Levin & Munksgaard, 1937, s. 35.
3Fr.  Weilbach: ”Rundetaarn  som Bygningsværk”. I Rundetaarn 1637-1937. Levin & Munksgaard, 1937, s. 35.
4Oversat af Philip Blüdnikow, 2021.
5Henrik Bramsen: Symbolik i Christian den Fjerdes arkitektur med særligt hensyn til Trinitatis-komplekset i København. Arkitektens Forlag, 1982, s. 24.
6Fr.  Weilbach: ”Rundetaarn  som Bygningsværk”. I Rundetaarn 1637-1937. Levin & Munksgaard, 1937, s. 36.
7Oversat af Philip Blüdnikow, 2021.
8Fr.  Weilbach: ”Rundetaarn  som Bygningsværk”. I Rundetaarn 1637-1937. Levin & Munksgaard, 1937, s. 17-19, og “Trinitatis kirke“. I Danmarks Kirker, København, 1:2, 1960-65, s. 31.
9Peder Hansen Resen: Inscriptiones Haffnienses latinæ danicæ et germanicæ. København, 1668, [s. 200] (fejlagtigt angivet som s. 198).
10Københavns Stadsarkiv, Trinitatis Kirke, Indkomne Sager 1713, 1781, 1790, 1805-41, Pro Memoria fra stadsbygmester Peter Meyn, 23. maj 1807.
11Rigsarkivet, Universitetets arkiv nr. 85, Acta Consistorii XVII 1816-18, Relata ad Consistorium d: 16 Juli 1817, No 36.
12Lauritz de Thurah: Hafnia hodierna, Eller Udførlig Beskrivelse om den Kongelige Residentz- og Hoved-Stad Kiøbenhavn, med en Forklaring om alle de Merkværdigheder, som denne store Stad nu omstunder indbefatter. Kiøbenhavn, 1748, s. 269-70.
13Udateret avisudklip med påskriften ”1910” i Rundetaarns samling.
14Oversat af Philip Blüdnikow, 2021.
15Oversat af Philip Blüdnikow, 2021.