Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Rundetaarns dyr
Små og store dyr er gået gennem Rundetaarn. Nogle af dem har været her selv. Andre er der blevet fortalt historier om.
Dyrenes historie er også Rundetaarns historie. Den kan du blive klogere på ved at læse om sneglen, hesten, edderkoppen og alle de andre dyr, der er knyttet til det gamle tårn.
Sneglen
Prøv at forestille dig, at du går en tur på stranden. Pludselig får du øje på det fineste sneglehus. Det er ikke ret stort. Snegle er nemlig nogle små dyr.
Men prøv alligevel at forestille dig, at du kunne gå ind i sneglehuset. Måske ville det være som at gå ind i Rundetaarn. Vejen til toppen snor sig nemlig rundt og rundt. Derfor har den fået navn efter sneglen og dens hus. Vi kalder den Sneglegangen.
Sådan nogle sneglegange er i øvrigt noget mere sjældne end sneglehuse. Der findes sneglegange i Tyskland, Frankrig og Italien og en enkelt i Sverige, men Rundetaarns Sneglegang er den eneste i Danmark.
Hesten
Engang besøgte den russiske zar København. Naturligvis ville han også se Rundetaarn. Han red derhen, og da han kom til indgangen, blev han siddende på sin hest og red hele vejen op og ned igen.
Det skabte så stor opmærksomhed, at det kom i avisen, og folk har talt om det lige siden. De har mest talt om ham, selv om det faktisk var endnu mere mærkeligt med hans kone. Hun lod sig nemlig transportere op ad Sneglegangen i en hestevogn. Der er forskellige bud på, hvor mange heste der trak den, men en mand, der var der selv, siger, at der var seks heste for. Det er næsten ikke til at tro på, at de kunne være der!
Hunden
Én, to, én to! Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen. Han havde været i krigen, og nu skulle han hjem.
Så mødte han en gammel heks, der bad ham hente et fyrtøj nede i det hule træ. Til gengæld fik han alt det guld, han kunne bære. Guldet blev bevogtet af en hund med øjne så store som Rundetaarn.
Kan du forestille dig en hund med øjne, der er så store? H.C. Andersen kunne. Det er ham, der har skrevet eventyret om fyrtøjet.
H.C. Andersen var i øvrigt meget glad for Rundetaarn. Da han kom til København som stor dreng, var noget af det første, han gjorde, at besøge det bibliotek, der dengang lå i Bibliotekssalen med adgang fra Sneglegangen. Senere vendte han gang på gang tilbage til Rundetaarn, når han skrev digte, breve, romaner – og så altså eventyr.
Duen
Nogle gange kommer der en due og sætter sig på den anden side af en af Sneglegangens ruder. Det er ikke den eneste due, der har noget med Rundetaarn at gøre. Men det er lidt kompliceret, så hold nu fast:
Rundetaarn hænger sammen med Trinitatis Kirke, som ligger lige neden under Bibliotekssalen. Trinitatis er latin og betyder Treenigheden. Treenigheden er et andet ord for Gud, Jesus og Helligånden. Når man skal vise Helligånden, gør man det tit med en due. Så sådan hænger det sammen!
På porten ind til Rundetaarn er der i øvrigt to duer, som er hugget i sten. Der er ikke nogen, der er helt sikre på, hvorfor de er der, men måske skal de også forestille Helligånden.
Krokodillen
Bibliotekssalen med adgang fra Rundetaarn har været brugt til mange forskellige ting. Engang var der bibliotek derinde, og salen var fyldt med bøger. Senere malede en teatermaler kæmpestore kulisser på lærreder udspændt på gulvet. Og så flyttede dyrene ind.
Det var ikke levende dyr, men udstoppede dyr og knogler og skeletter fra dyr. Der var store knogler, måske fra en hval, skabe med skeletter fra dyr, en kæmpestor kuglefisk samt en listig krokodille.
Bibliotekssalen var depot for Zoologisk Museum, men kun dyrene måtte komme der. Mennesker måtte blive udenfor.
Musen
På loftet over Bibliotekssalen blev der tidligere ringet med kirkens klokker. Men der er plads til meget mere på det store loft.
Derfor er der blevet tørret tøj deroppe, og der er også blevet tørret noget andet. En apoteker nede fra Købmagergade fandt nemlig på at leje loftet, så han kunne tørre de urter, han skulle bruge til at lave medicin af og måske sælge for at give smag til københavnernes snaps.
Prøv at forestille dig, at du var en lillebitte mus på det kæmpestort loft. Sikke mange steder at pile hen! Sikke mange gemmesteder! Ville du ikke gemme dig i apotekerens urter, hvis det var dig, der var musen?
Strudsen
Fjer kan bruges til lidt af hvert. Når soldater skulle være flotte, satte de en fjer i hatten. Når damerne ville pynte sig, gjorde de det samme.
Fjerene var store og små og tykke og tynde, præcis ligesom soldaterne og damerne. De kom fra strudse og haner og andre dyr med vinger.
En klokker i Trinitatis Kirke ved siden af Rundetaarn solgte fjer i tårnet. Sikke det svinede, når soldaterne og damerne kom for at få en fjer på!
Edderkoppen
På toppen af Rundetaarn ligger det ældste observatorium, der stadig er i brug i Europa. Her har astronomer kigget efter stjerner og planeter i flere hundrede år.
Det var i hvert fald det, der var meningen med Observatoriet. Men der var engang en astronom, som brugte tiden på noget andet. Han syntes, det var mere spændende at måle, hvor varmt det var, og hvor meget det havde regnet, så kikkerterne lod han bare stå.
Så flyttede edderkopperne ind. Nu kunne man ikke længere se stjerner og planeter. Kun edderkoppespind og edderkopper.
Siden er edderkopperne dog flyttet ud igen, og i dag kan du kigge på himlen tirsdag og onsdag aften i vinterhalvåret – under kyndig vejledning af Rundetaarns astronomer og helt uden forstyrrende edderkoppespind!
Yggenykken
Kender du historien om yggenykkerne, som savede Rundetaarn over og bortførte det?
Det var mørk nat i København. Gaderne var tomme. Undtagen omkring Rundetaarn. Her vrimlede det med yggenykker i gang med at save Rundetaarn over!
Yggenykkerne er små trebenede fugle. De har stjålet et kirketårn i Amerika, og nu stjal de også Rundetaarn.
Men yggenykker elsker småkager. Småkagebageren gav dem en hel sækfuld for at få tårnet tilbage. Vi kan slet ikke undvære det, sagde han til yggenykkerne. Og så satte de det heldigvis på plads igen. Men måske er der stadig spor af den revne, som de efterlod i soklen. Prøv selv at kigge efter!