Åbent i dag kl. 10-18

Blomsterworkshops for børn – (UDSOLGT)

Dato
15.04.2023
Tid
10:00 - 14:00
Sted
Rundetaarn
Pris
Voksne: 50kr. Børn 20kr.

Blomsterworkshops for børn – (UDSOLGT)

Lær at lave smukke papirblomster sammen med kunstner Signe Kejlbo, der står bag udstillingen ‘Rosenkanonen – kongens fortryllede have’.

Med “Rosenkanonen” omdanner Signe Rundetaarns Bibliotekssal til en fantasihave med inspiration fra blomstrende genstande fra Christian IV’s Rosenborg og Kongens Have. Her folder blomsterne sig ud i fantasifulde formationer, og børn og voksne kan gå på en sanselig vandring mellem smukke papirblomster og fortryllende draperede havetelte.

Sammen med Signe kan børnene være kongens små hjælpere, når de skaber de fineste små blomster af silke- og crepepapir. Måske kan et af rummene i udstillingen være med til at give jer gode ideer?

Der vil være eksempler på papirblomster og små blomsterkits.

Rundetaarn sørger for materialerne, og der afvikles workshops den 16. februar, 26. marts og 15. april kl. 10-14:

Tidsplan for workshops: Alle workshops er udsolgt

16. februar

Kl. 10:00 – 11:30
Workshop hold 1 (UDSOLGT)

Kl. 12:30 – 14:00
Workshop hold 2 (UDSOLGT)
26. marts

Kl. 10:00 – 11:30
Workshop hold 1 (UDSOLGT)

Kl. 12:30 – 14:00
Workshop hold 2 (UDSOLGT)

15. april

Kl. 10:00 – 11:30
Workshop hold 1 (UDSOLGT)

Kl. 12:30 – 14:00
Workshop hold 2 (UDSOLGT)

Aldersanbefaling: 7-14 år.

Billet til workshops giver også entré til at opleve udstillingen og resten af Rundetaarn.

Papirblomst fra Signe Kejlbos atelier.

Familieudstillingen “Rosenkanonen – kongens fortryllede have” løber fra 4. februar til 16. april i Rundetaarns Bibliotekssal.

Om Signe Kejlbo

Kunstner og designer Signe Kejlbo arbejder med blomster og deres former og farver. I 2022 deltog hun i Rundetaarns udstilling ”Eventyrtårnet” med et tableau af papirblomster.

I “Rosenkanonen” lader hun sine blomsterværker indtage hele Bibliotekssalen og glæder sig til at skabe en særlig oplevelse, der kombinerer hendes fascination af naturen med Christian IV’s kreativitet og idérigdom – og vise børn, hvad man kan udrette med papir og fantasi.

Group 14

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Astronomi For børn Historie og arkitektur Koncerter og kulturarrangementer Udstillinger Nyheder fra Rundetaarn Giv mig det hele!