Bemærk: Bibliotekssalen (og dermed udstillingen) lukker kl. 16.00 tirsdag den 20. maj pga. særevent.

Åbent i dag kl. 10-20
Heart Nebula. Foto: Jakob Arthur Andersen / clearskyastro.dk

Date Night i Kosmos: Liveshow med “112 for knuste hjerter”

Dato
14.02.2025
Tid
19:00 - 22:00
Sted
Bibliotekssalen og Observatoriet
Pris
UDSOLGT

Date Night i Kosmos: Liveshow med “112 for knuste hjerter”

Tag stjernen i dit liv med på en rejse ind i kærlighedens kosmos, når vi præsenterer liveshowet “112 for knuste hjerter” tilsat kærlighedspanel bestående af Marianne Gellert fra “Astropod”, Marc Johnson og Kristoffer Eriknauer, musik, drinks og udsigt til København.

Kan stjernerne vise os, hvem vi passer sammen med? Og afgør fuldmånen vores humør og chancer for at forelske os?

Fra toppen af Rundetaarn kan du skue ud i Universet gennem stjernekikkerten. På denne særlige aften vil radioværterne og ægteparret Maria og Pelle Peter Jencel fra den populære podcast “112 for knuste hjerter” tale om, hvad Universet siger om kærlighed. Med stjernehimlen som kulisse inviterer de til en uforglemmelig aften i kærlighedens tegn, og på aftenen får de besøg af den særlige gæst, Marianne Gellert fra podcasten “Astropod”, som vil gøre os klogere på hvordan kærligheden og astrologien hænger sammen. Senere vil et kærlighedspanel, bestående af Marianne Gellert, Marc Johnson og Kristoffer Eriknauer, hjælpe med at besvare de store kosmiske spørgsmål, når det kommer til kærlighed. 

Dørene åbner kl. 19 og showet starter 19.30

Maria og Pelle Peter Jencel

Marianne Gellert er astrolog, yogalærer, forfatter og cand. mag., og så er hun den ene halvdel af podcastduoen “Astropod”, som hver uge beskæftiger sig med astrologi og spiritualitet. Marianne har solen og månen i Tyrens tegn og er Tvilling i ascendant.

Marianne Gellert. Foto: Alona Vibe

Kristoffer Eriknauer er skuespiller og blandt andet kendt fra hans roller som Jason i “Arven” på det Kongelige Teater, som Claes i “De Bedste År” på TV2 og som William i “Salsa” på DR1. Han er ambassadør for GirlTalk, og så er han det komiske talent, du har oplevet i dit feed på Instagram og TikTok.

Kristoffer Eriknauer. Foto: Anders Rye

Marc Johnson – også kendt som Johnson – er rapper. Sammen med L.O.C og U$O dominerede han rapscenen i Danmark i 00’erne og storhittede med hits som ”Nasty”, ”Kig forbi” og ”Det Passer”.

Marc Johnson. Pressefoto.

Besøg Observatoriet på toppen

Rundetaarns Observatorium

Efter liveshowet kan I vandre mod stjernerne og nyde udsigten over byen eller besøge Observatoriet på toppen af tårnet. Hvis vejret tillader det, åbner vores astronomer kuplen og lader jer kigge gennem det gamle teleskop, hvor man på stjerneklare aftener kan se planeter, Måne eller stjerner.

I Bibliotekssalen kan I gå på opdagelse i den aktuelle fotoudstilling med Jakob Arthur Andersen – en af Danmarks bedste astrofotografer – og se nærmere på hans mest spektakulære billeder af Mælkevejen og det dybe rum.

DJ-kollektivet Future Female Sounds fyrer op for et kærligt DJ-set i salen både før og efter live-showet, og det vil være muligt at købe lækre drikkevarer med og uden alkohol.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival “KOSMOS”.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.