Den Astronomiske Time: Da Universet voksede ud af Mælkevejen

I november 2024 er det 100 år siden, verden lærte, at vores Univers er langt, langt større, end vi hidtil havde troet. Astrofysiker Peter Laursen tager os med på en tur tilbage til et af de mest skelsættende vokseværk i astronomiens historie.

Engang troede vi, at Universet var lig med den klump af stjerner, vi bor i, og som vi kalder Mælkevejen. Men i november 1924 blev vi klogere.

Den 23. november 1924 offentliggjorde avisen The New York Times nemlig en lille artikel med et interview med den amerikanske astronom Edwin Hubble, der gjorde op med de hidtidige forestillinger og dermed gjorde Universet langt, langt større, end man ellers havde troet.

Rundetaarns populære arrangementsrække ”Stjernekig og astronomiske samtaler” har taget navneforandring til ”Den Astronomiske Time”, men det handler stadig om rummet og den måde, vi opfatter det på, og det foregår stadig en onsdag om måneden i vinterhalvåret. I klart vejr er der også mulighed for selv at kigge ud i himmelrummet fra Observatoriet på toppen af tårnet enten før og efter oplægget.

Tredobbelt vokseværk

I november får ”Den Astronomiske Time” besøg af Peter Laursen, der er astrofysiker og videnskabsformidler ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet. I anledning af 100-året for den banebrydende artikel med Edwin Hubble fortæller han om Andromedagalaksen, om ubegribelige afstande og erkendelsen af, at Universet er større, end vi gik og troede.

Oplægget dykker ned i historien om et tredobbelt vokseværk. Ikke bare vores kendte Univers voksede nemlig pludselig dengang for 100 år siden. Kort efter fandt vi ud af, at Universet vokser sig større dag for dag – og det fik i sidste ende vores indre univers, altså vores selvforståelse, til at vokse.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.