Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Foredrag ved Jakob Andersen: Gennem linsen
Foredrag ved Jakob Andersen: Gennem linsen
Astrofotograf Jakob Andersen fortæller om vejen til et vellykket foto af Månen i foredraget “Gennem linsen” torsdag den 17. oktober 2019 kl. 18:00. Foredraget holdes i forbindelse med udstillingen “Rundt om Månen”.
Hvordan tager man et godt billede af Månen? Hvordan tager man egentlig et billede af et himmellegeme, som er 384.000 km væk fra Jorden, og som kan reflektere op til 12 procent af det sollys, som rammer det?
Alle kan tage et billede af Månen i dag. Næsten alle har et kamera i deres lomme. Derfor har mange også oplevet, at forsøget med at tage et månebillede ofte resulterer i en måne, der ligner en 60W-pære, som blot hænger på himlen.
Når man skal tage et godt billede af Månen, kræver det, at man er i stand til at forstørre motivet mange gange for at komme så tæt på Månen som muligt. Desuden skal man have et kamera, som er i stand til at optage tusindvis af billeder i minuttet.
Jakob Andersen fortæller i foredraget om de teknikker og det udstyr, han bruger for at kunne tage billeder af Månen med meget høj forstørrelse. Han fortæller om Newtonian-kikkert-designet, barlow-linser og ækvatorialmonteringen. Der bliver gået i dybden med teknikken ”lucky imaging”, procentvis udvælgelse, wavelets og den efterfølgende samling og billedbehandling. Han fortæller desuden om de udfordringer og oplevelser, han har haft i forbindelse med sit virke som astrofotograf.