Bemærk: Bibliotekssalen er lukket mens vi forbereder ny udstilling. Butik og café er åbent i weekenden.

Åbent i dag kl. 10-18
Christina Toldbo & Perseverance (foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS)

Familieforedrag: Fra Rundetaarn til Robotter

Dato
17.11.2025
Tid
18:00 - 18:45
Pris
Voksen 60,- Barn 0,-

Familieforedrag: Fra Rundetaarn til Robotter

Tag hele familien med, når observatorieleder og astrofysiker Christina Toldbo inviterer børn og voksne indenfor til en spændende aften om rummet og hvordan mennesker gennem tiden har kigget ud på stjernerne.

For over 350 år siden byggede kong Christian IV det berømte Rundetaarn, så astronomer fra Københavns Universitet kunne kigge nærmere på nattehimlen fra toppen af tårnet. Herfra arbejdede nogle af Danmarks dygtigste stjernekiggere, som Ole Rømer og Peder Nielsen Horrebow, og eksperimenterede med forskellige instrumenter. Dengang var Rundetaarn centrum for dansk astronomi!

Siden da er der sket meget, og i dag bruger forskere avancerede teleskoper og rumrobotter til at udforske Universet – både fra Jorden og helt ude i rummet! Du har måske hørt om Perseverance, robotten der kører rundt på Mars, eller Juice-missionen, der er på vej til Jupiters måner.

Til foredraget fortæller Christina om, hvordan astronomien har udviklet sig, og hvordan robotter hjælper os med at lære mere om rummet. Hun vil også fortælle om sin egen vej fra nysgerrigt barn i Rundetaarn til astrofysiker – en rejse, der siden har ført hende til Niels Bohr Institutet, ESA, NASA og nu tilbage til Rundetaarn, hvor hun i dag kan kalde sig leder af Observatoriet.

Efter foredraget kan I stille alle jeres brændende spørgsmål om Universet og besøge Observatoriet, hvor astroformidlerne Cecilie Herluf og Andreas Kjær kan hjælpe jer med at kigge gennem teleskopet med egne øjne! Men husk – hvis det er overskyet eller regner, kan man desværre ikke observere himlen den aften.

I Bibliotekssalen kan I købe kolde drikke eller varm kakao, og I kan også se nærmere på den flotte udstilling “Crystalline Memories of Deep Time”, hvor man kan se store billeder af bittesmå krystalliserede materialer som svovl, aminosyrer og enzymer.

Arrangementet koster almindelig entre, men kræver tilmelding.

Foredraget egner sig til børn fra 9 år og deres voksne.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.