Åbent i dag kl. 10-20

Knit Me to the Moon: Månestrik med Laura Dalgaard

Dato
11.03.2025
Tid
19:00
Pris
UDSOLGT

Knit Me to the Moon: Månestrik med Laura Dalgaard

Vær med, når strikdesigner Laura Dalgaard viser, hvordan du strikker det fine månemotiv fra et af hendes sweaterdesigns. Mens hænderne arbejder, kan du samtidig høre fortællinger om Universet og lade tankerne vandre mod stjernerne.

Med hjælp fra strikdesigner Laura Dalgaard vil du på denne megaworkshop få en nøje gennemgang af, hvordan man strikker hønsestrik. Hønsestrik (også kendt som jacquard og tofarvetstrik) er en teknik, der ofte bliver benyttet i Dalgaards egne designs. Det er en teknik, der kan virke intimiderende, hvis man ikke har prøvet det før. Men det er også en teknik, der rummer mange muligheder og kan være svær at lægge fra sig, når først man er begyndt.

På denne workshop er Månen i fokus og er det motiv, som vi skal strikke. Månesymbolet er et begyndervenligt motiv, som også ses på Lauras design “Cute Sweater”.

Teknikken bliver vist af Laura Dalgaard på storskærm, så alle kan følge med, mens der strikkes.
Hvis man stadig er usikker, vil der bagefter være tid til at stille spørgsmål eller få ekstra hjælp.

Undervejs fortæller astrofysiker Jophiel Wiis historier om rummet – vi skal høre mere om planeterne, hvorfor det er svært at rejse dertil og hvordan det opleves at besøge dem.

Medbring:

  • Strikkepinde (5-7mm)
  • Garnrester i de farver, som du ønsker at strikke din måne – dog minimum to farver.
    Husk at medbringe garn, der passer til pindenes tykkelse.

    Hvis man ingen pinde har, vil det være muligt at købe på aftenen.

    Arrangementet henvender sig til begyndere, der har prøvet at strikke før og let øvede.
    Alle kursister modtager et gratis kompendium, som kan tages med hjem efterfølgende.

Besøg Observatoriet på toppen

Rundetaarns Observatorium holder åbent mellem 18 og 22 på denne aften, og du kan besøge Observatoriet før workshoppen eller i de indlagte pauser, hvor vores astronomer i stjerneklart vejr vil åbne kuplen og lade gæster kigge gennem den snart 100 år gamle linsekikkert.

Laura Dalgaard

Laura Dalgaard er specialiseret inden for fashion knitwear og er en passioneret strikker. Hun skaber legesyge, æstetiske designs med referencer til bl.a. popkultur, mode og barndommens eventyr. Laura tror på, at vi gennem håndarbejde kommer tættere på et bæredygtigt forbrug, blandt andet ved at få viden om og forståelse for kvalitet og materialer, men også fordi vi får øjnene op for, hvilken arbejdsindsats det kræver, at fremstille et stykke beklædning. Glæden ved at skabe og den værdi, vi tillægger det skabte, gør, at vi passer bedre på tøjet.

Jophiel Wiis

Jophiel Wiis er astrofysiker og var med som ekspert i DRs historiske udsendelse om Andreas Mogensens rummission. Hans speciale er Universets helt store skalaer (kosmologi), og i flere år har han organiseret de populære Science Faction-events i København.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.