Bemærk: Observatoriet er under restaurering, men Udsigtsplatformen er åben for gæster. Læs mere her.

Åben 10-20.

Rundetaarn x Art Matter Mornings: Rundvisning med kuratorer

Dato
02.06.2026
Tid
08:30 - 09:15
Sted
Bibliotekssalen
Pris
Voksen 60,- Studerende 40,-

Rundetaarn x Art Matter Mornings: Rundvisning med kuratorer

Få et skud kunst til morgenkaffen, før arbejdsdagen begynder. Denne tirsdag morgen kl. 8.30 inviterer kuratorerne bag udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys på rundvisning inden normal åbningstid. Oplev en sanselig og tankevækkende undersøgelse af lys fortolket af otte kunstnere med inspiration fra videnskabens verden.  

Sæt hak ved et kulturelt indslag, allerede inden du er mødt på arbejde. I Rundetaarn åbner vi denne tirsdag ekstraordinært tidligt dørene til udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys og sætter kaffen over. Kuratorerne, Veronica Rigét og Biba Fibiger, står nemlig klar til at tage dig med på rundvisning i udstillingen, der har lyset som fælles omdrejningspunkt.

Udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys inviterer dig ind i et rum mellem det faktuelle og det sanselige. Her møder du værker, der visuelt forbinder videnskab med kunstneriske udtryk – inspireret af forskning og citater fra markante videnskabsfolk som Jocelyn Bell Burnell, Cecilia Payne-Gaposchkin og Vera Rubin.  

Hver kunstner tager udgangspunkt i udvalgte forskerstemmer og fænomener og omsætter dem til deres eget visuelle sprog. Undervejs vil du opleve værker i forskellige medier – fra glas og fotografi til video og installation – som alle kredser om lysets mange betydninger for os som mennesker. 

Som kuratorerne bag udstillingen formulerer det, er det ikke en udstilling, der formidler forskning direkte. I stedet undersøger den lys som noget, vi både kan vide noget om – og mærke. Undertitlen ‘samtaler om lys’ peger netop på dette møde mellem to sprog: det videnskabelige og det kunstneriske. 

Morgenen byder naturligvis også på en gratis kop kaffe, ligesom du har mulighed for at tage turen helt op til Udsigtsplatformen og se byen stå op fra Københavns fineste udsigtspunkt. Rundvisningen varer ca. 45 min.

Arrangementet koster almindelig entrépris, men billet skal købes på forhånd, og der er et begrænset antal billetter.

Koncerten er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.