Bemærk: Bibliotekssalen og den aktuelle udstilling lukker kl. 17 den 9. maj grundet privat arrangement i salen. Observatoriet er under restaurering, men Udsigtsplatformen er åben for gæster. Læs mere her.

Åben 10-20.

Tidskapsel: Send en hilsen til fremtiden, når Rundetaarns kuppel vender tilbage

Dato
21.05.2026
-
01.06.2026
Tid
10:30
Sted
Rundetaarn

Tidskapsel: Send en hilsen til fremtiden, når Rundetaarns kuppel vender tilbage

Den 21. maj genforenes Rundetaarns ikoniske kuppel med tårnet. Den spektakulære begivenhed markerer afslutningsfasen på et stort restaureringsprojekt af det historiske Folkeobservatorium på tårnets top, og byens borgere inviteres til at overvære synet og sende en hilsen til fremtiden, når en tidskapsel senere placeres i tårnets teleskop.

Rundetaarn har specialdesignet en tidskapsel, som vil blive placeret i teleskopets hule fod, når det senere på sommeren genmonteres i observatoriebygningen efter at være blevet finjusteret og istandsat af eksperter i Tyskland. På dagen for genhejsningen af observatoriekuplen inviterer Rundetaarn derfor alle fremmødte til at skrive en fysisk hilsen til tidskapslen.

100 hilsner til om 100 år


“Vi udvælger 100 beskeder, som vi mener fanger essensen af vores liv idag og Rundetaarns rolle i det, og placerer dem i tidskapslen. Teleskopet har stået på sin plads siden 1929 og skal forhåbentlig stå der de næste 100 år. Mens tidskapslen ligger trygt og godt og verden forandrer sig udenfor, vil generationer komme på besøg og benytte teleskopet til at observere planeterne og månerne i vores solsystem – og det synes jeg er lidt smukt”, fortæller astrofysiker Christina Toldbo, der er leder af Rundetaarns observatorium.

Hvis man ikke har mulighed for at være til stede på dagen, modtager Rundetaarn allerede nu hilsner til tidskapslen digitalt. Send din hilsen (max 400 ord) samt dit navn og fødselsår til tidskapsel@rundetaarn.dk

Tidskapslen forsegles og placeres i teleskopets fod i løbet af sommeren, og bliver bliver forsynet med en inskription om, at den først må åbnes i 2126, altså. om 100 år.

PROGRAM21. maj 2026


Kl. 10:30
– Formidling og indsamling af hilsner til teleskopets tidskapsel

Mød Rundetaarns formidlere af astronomi og historie på Købmagergade.

Kom allerede kl. 10:30 den 21. maj, hvor vi indsamler hilsner til teleskopets tidskapsel.

Du kan også blive klogere på Folkeobservatoriet fra 1929, når Rundetaarns historie- og astronomiformidlere står klar ved kuppelværkstedet på Købmagergade til at fortælle om alt det, kuplen gemmer på, når Observatoriet igen er klar til at åbne for gæster til efteråret.

I Rundetaarns observatorium venter nemlig oplevelser for både børn og voksne. Hør mere om Observatoriets fascinerende historie og skiftende udtryk gennem tiden – og alt det, Folkeobservatoriet byder på, når det genåbner til oktober: Kig direkte ud i Universet og kom tæt på stjerner og planeter på udvalgte dage i vinterhalvåret. Om sommeren skifter oplevelsen karakter med solobservationer og den stemningsfulde Stjernebar under åben himmel. Og for de særligt nysgerrige byder programmet også på Astroklubben for børn, der har lyst til at gå til astronomi i fritiden, og foredragsrækken Den Astronomiske Time, hvor astronomi formidles levende og tilgængeligt til unge og voksne af stjernegode talere.

Teleskopet fra 1929 er under restaurering, men genmonteres i sommeren 2026. I den forbindelse udvælger Rundetaarn 100 hilsner til en tidskapsel, der placeres i teleskopets hule fod.

Kl. 12:00 – Kuplen løftes tilbage på Rundetaarn med kran

Foto: Malthe Ivarsson

Herefter løftes den nyrestaurerede kuppel tilbage på tårnet med kran kl. 12* – et historisk øjeblik, der kan opleves fra gadeplan uden for afspærringszonen. 

*Endelig dato og tidspunkt afhænger af vejrforholdene. Hold øje med rundetaarn.dk/restaurering og tårnets sociale medier, hvor vi giver besked om, hvorvidt løftet gennemføres senest kl. 8 på dagen.

Rundetaarn modtager beskeder til tidskapslen digitalt frem til 1. juni på tidskapsel@rundetaarn.dk

Folkeobservatoriet genåbner for gæster til oktober.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.