Sommerkoncert i kirke og tårn
Sommerkoncert i kirke og tårn
Den 10. juni afholdes den traditionelle sommerkoncert, hvor publikum kan opleve koncert i både det smukke kirkerum i Trinitatis Kirke og i den gamle Bibliotekssal i Rundetaarn.
Sommerkoncerten i de to historiske rum opføres i to dele. Den første del finder sted i Trinitatis Kirke, hvorefter publikum ledes gennem glasdøren direkte ind i Rundetaarns Sneglegang, der fører op til Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet, hvor anden del af koncerten finder sted.
Programmet byder på stemningsfuld kormusik af komponister som Herbert Howells, Jonathan Dove, William Walton og Caroline Shaw. Derudover synges danske sommersange og fællessange, hvor publikum inviteres til at synge med.
Medvirkende:
Trinitatis Kantori
Kristian Krogsøe, orgel
Søren Christian Vestergaard, dirigent
Introduktion til fællessangene ved Erik Høegh-Andersen.
Koncerten er gratis og kræver ikke forhåndstilmelding.