Bemærk: Rundetaarn er lukket og genåbner til Kulturnatten kl. 18 – kun adgang med kulturpas!

Åbent i dag kl. 10-18

Tegneworkshop for unge: Rundetaarns arkitektur

Dato
08.10.2023
Tid
13:00 - 15:00
Sted
Mødested: Ringerloftet
i Rundetaarn
Pris
Ungdomsbillet: 50kr.

Tegneworkshop for unge: Rundetaarns arkitektur

Lær at tegne den snoede Sneglegang og prøv kræfter med kreative tegneteknikker, når Rundetaarn inviterer til omvisning og tegneworkshop for unge med arkitekt Liv Andersen.

Rundetaarn er et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker og murstenskongen Christian IV’s måske mest originale byggeri. Til denne workshop for unge skal du selv svinge blyanten og tegne tårnets særlige arkitektur.

Mød op på Ringerloftet i Rundetaarn, hvor vi starter med en kort omvisning med omviser Lisa Tiedt. Undervejs samler vi inspiration til vores tegninger og varmer op med nogle hurtige skitseøvelser.

Tilbage i Ringerloftet som er dagens værksted vil der være tid til fordybelse og eksperimenter. Her vil arkitekt Liv Andersen guide dig igennem forskellige tegneteknikker og materiale.Vi kommer blandt andet til at tegne med akvarel, fineliner og farvekridt. Rundetaarn stiller materialer til rådighed og du har mulighed for at prøve det hele af og finde dit yndlings medium.

Glæd dig til en hyggelig eftermiddag i arkitekturens tegn, hvor du helt sikkert vil opdage nye og overraskende perspektiver af Rundetaarn, mens du tegner dig igennem dagen.

Workshoppen ledes af arkitekt Liv Andersen, der har undervist børn og unge i arkitektur på kunstmuseet Louisiana samt Børnekulturhus Ama’r og tidligere har afholdt flere kreative værksteder i Rundetaarn.

Anbefalet aldersgruppe: 12-18 år.

Arrangementet præsenteres som en del af Arkitekturåret 2023, hvor København er udnævnt til World Capital of Architecture.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.