Tower Talk – Hvad kan kunst fortælle om historien?
Tower Talk – Hvad kan kunst fortælle om historien?
Kom med bag om udstillingen De Tabte Runesten, når de udstillende kunstnerne, eksklusivt på denne aften, viser deres værker frem og deler tankerne bag de ni runestens fortolkninger.
Ni samtidskunstnere har vakt de runesten, der gik til under Københavns brand i 1728, til live igen i nye kunstværker. Med deres individuelle formsprog og udtryk giver de stenene en ny stemme og en plads i nutiden, der igen gør dem aktuelle som vigtige vidnesbyrd.
Aftenen vil starte med en performance af Camilla Brogaard, der tager udgangspunkt i deres installation. Herefter vil samme kunstner samt Frida Retz, Kristoffer Ørum, Georg Jagunov, Louis André Jørgensen, Sidsel Bonde, Olivia Rode Hvass og Louise Vind Nielsen vise rundt i udstillingen og fortælle om deres fortolkninger af de forskellige tabte runesten. Sammen med udstillingens kuratorgruppe vil kunstnerne gå i dybden med værkerne og diskutere de fortællinger og perspektiver, der har gavn af at komme til orde i dag.
Kuratorgruppen Kaellingstenen består af Nina Fjordbak Nielsen, Ida Hørlyck og Emma Raun. Værkerne i udstillingen er skabt af Frida Retz, Camilla Brogaard, Georg Jagunov, Louis André Jørgensen, Ida Kvetny, Kristoffer Ørum, Sidsel Bonde, Olivia Rode Hvass og Louise Vind Nielsen.
Billetten skal bookes på forhånd, og den dækker også din entré, hvilket betyder, at du både før og efter talken også se udstillingen og gå på opdagelse i resten af Rundetaarn – fx tage turen til toppen, hvor du kan nyde den gode udsigt.