
Tower Talk med “Rundt om Månen”
Tower Talk med “Rundt om Månen”
Ud fra spørgsmålet “Hvad betyder Månen for mig” inviteres til Tower Talk i Rundetaarn sammen med Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
Tower Talk arrangeres i forbindelse med den nye udstilling i Rundetaarn “Rundt om Månen”, som handler om mennesker på Månen i fortiden og fremtiden. Udstillingen er en del af Space Days
Vi kan ikke forestille nogen bedre til at visualisere menneskets fremtid på Månen end børn og unge – derfor afholdes Tower Talk denne gang med deltagelse og indlæg af folkeskole- og gymnasieelever, samt universitetsstuderende. Så kom og slip fantasien løs og tænk over: Hvad er Månen for dig?
Tilmelding er nødvendig senest 8. oktober via foreningens webshop. Arrangementet foregår i Bibliotekssalen i Rundetaarn og der er gratis adgang til arrangementet, men der betales entré til Rundetaarn ved ankomsten (25 kr. for voksne og 5 kr. for børn).