Åbent i dag kl. 10-20

Workshop til fastelavn

Dato
22.02.2020
Tid
13:00 - 16:00
Sted
Bibliotekssalen
Pris
Inkluderet i alm. entré

Workshop til fastelavn

Lav din egen fastelavnsmaske i Rundetaarn.

Fastelavn er også dyrenes fest. Når børnene klæder sig ud som det, de allerhelst vil være, får katten på tønden selskab af knurhår, haler og snabler, hvis ejermænd for en dag kan gå på to ben.

I Rundetaarn kan du forberede dig til tøndeslagningen eller bare udfolde din fantasi, når vi inviterer til maskeværksted i Bibliotekssalen lørdag den 22. februar fra kl. 13.00 til 16.00. Vi har fundet fjer og andet pynt frem, så du kan lave din egen dyrefastelavnsmaske omgivet af de dyr, der er gået gennem Rundetaarn.

Værkstedet er en del af ”Rundetaarn i børnehøjde”, hvor du kan blive klogere på Rundetaarns dyr og opleve dem gennem sjove aktiviteter. Det hele er inkluderet i almindelig entré.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.