ART BUBBLE 2015 – tegneseriefestival

14.11.2015 - 15.11.2015
i: Særarrangement

Udklip

Stor international tegneseriefestival Art Bubble 2015 afholdes i Bibliotekssalen 14. – 15. november.

I weekenden den 14.-15. november afholdes et brag af en tegneseriefestival, hvor der vil være fyldt med spændende stande og fantastiske tegnere fra ind- og udland. Danmarks hyggeligste tegneseriefestival har siden første festival i 2011 haft til huse i Horsens, men nu i år tager den turen til Rundetaarn i hjertet af København

Gæsterne:
Art Bubble er i år begejstrede for at kunne byde velkommen til en række toneangivende udenlandske tegnere:

-

Don Rosa (USA), uden tvivl den største nulevende Anders And-tegner, blandt andet kendt for “Her er dit Liv, Onkel Joakim” og en lang række andre hyldester til den gamle mester, Carl Barks.

– Francois Walthéry (Belgien), en af de klassiske belgiske tegnere, der fra starten af sin karriere arbejde som assistent på blandt andet “Smølferne”, mens han særligt er kendt for sine egne serier om “Natacha” og “Rubine”.

– David Petersen (USA), kendt for sin fantastiske “Mouse Guard”, en serie der handler om middelalderens Europa set i musehøjde.

– JP Ahonen (Finland), udgivelsesaktuel med “Perkeros”, en fantastisk fortælling om livet i og omkring et metal band.

Ønsker om interview i forbindelse med festivalen:

David Petersen, Mouse Guard, og JP Ahonen, Perkeros, stiller sig begge gerne til rådighed for pressen i tiden op til og under festivalen og kan kontaktes direkte.
David Petersen – ericebon@hotmail.com
JP Ahonen – jp@jpahonen.com – tlf. +35 8 440 433 499
Pressefotos af JP Ahonen kan hentes her.

For de øvrige udenlandske gæster går kontakten via Art Bubble ved Árni Beck Gunnarsson: artbubbledk@gmail.com eller mobil 28 34 48 65.

Ud over de udenlandske tegnere, vil man også kunne møde en lang række danske talenter:

– Henrik Rehr, skaberen bag den kritikerroste “Gavrilo Princip”. Vinder af Hanne Hansen prisen 2014.

– Thierry Capezzone, den franskfødte tegner der dog er blevet så dansk, at han har tegnet albums om både H.C. Andersen (“H.C. Andersen Jr.”) og Dronningen (“Daisy”). Vinder af Hanne Hansen prisen 2014.

– Ingo Milton, især kendt for sine historiske tegneserier. Vinder af Hanne Hansen prisen 2014.

– Anni Lippert, den legendariske tegner, som er kendt for sine vovede blondinetegninger i blandt andet Se&Hør og Hudibras.

– Peter Madsen, “Valhalla” tegneren, der fortsætter med at fortrylle sine læsere med sin nye serie “Troldeliv”, som han laver i samarbejde med Sissel Bøe.

– Sussi Bech, kendt fra hendes albums om “Nofret” samt fra striben “Ex Libris”.

- Frank Madsen, skaber af “Kurt Dunder”, “Ex Libris” og ”Gustav og raketbroderskabet”.

-

ThoP, eller Thomas Friis Pedersen, der skabte de populære zombiekravlenisser. Han illustrerer også en række børnebøger og sin egen serie om rumvæsnerne Flix og Flax.

– Paul Arne Kring, manden bag “Bolette Hansen”, “Weneetryhl” og vores egen Hanne Hansen statuetter, kommer med et nyt album i serien om den Barbarella inspirerede heltinde.

– Lars Jakobsen, kendt for “Ganske Vist”, som i år fejrer 25 års jubilæum og “Mortensens mondæne meritter”.

- Freddy Milton, bedst kendt for sine Anders And historier men også for Søren Spætte, Familien Gnuff og meget mere.

Hanne Hansen Prisen:
Danmarks nye tegneseriepris uddeles i Rundetårn.

Til årets Art Bubble tegneseriefestival uddeles for anden gang Danmarks nyeste og friskeste tegneseriepris: Hanne Hansen prisen.
Prisen overdrages i år til fire personer der har haft en stor positiv indvirkning på danske tegneserier og den danske tegneseriebranche. Årets prisvindere udvælges af de tre vindere fra 2014; Thierry Capezzone, Henrik Rehr og Ingo Milton – men hvem vinderne i 2015 bliver, det er selvfølgelig hemmeligt indtil uddelingen den 14. november.

Prisen er opkaldt efter Arne Ungermanns elegante avisstribe “Hanne Hansen” om husassistenten af samme navn, der gik fra 1935-1958.
Selve statuerne er kreeret af multikunstneren og tegneserie skaberen Paul Arne Kring, der sammen med sidste års vindere også gæster årets festival.

Fotos af Hanne Hansen statuetten ved
 Christopher Thomsen, Art Bubbles egen fotograf kan hentes her.

Eksklusiv festival plakat:
Årets Art Bubble festival byder på en nyhed i form af en eksklusiv plakat, som kun kan erhverves på festivalen.
Plakaten, der er lavet af Mouse Guard skaberen David Petersen, bliver kun trykt i 500 eksemplarer i størrelsen A3+ (329x483mm) på højkvalitets papir. Prisen for denne fantastiske plakat er 100 kr. og antal begrænses til en enkelt plakat per Art Bubble festival gæst.

Et close-up billede af plakaten kan hentes her.

Årets festival plakat:
Årets festival plakat er tegnet og farvelagt af ægteparret og Art Bubble gæsterne Frank Madsen og Sussi Bech. Plakaten vil i de kommende uger dukke op i bybilledet rundt omkring i landet og vil også blive gjort tilgængeligt i PDF format på Art Bubbles hjemmeside.

Se plakaten her:

Opdateringer om gæster, praktiske informationer med videre:
Art Bubble festivalen opfordrer alle til at holde øje med festivalens hjemmeside på www.art-bubble.dk samt på de sociale medier.

Facebook
Facebook begivenhed
Twitter: @ArtBubbleComics
Instagram: @ArtBubbleFestival

Kan opleves:
14. og 15. november 2015
 
Åbningstider: dagligt 10-18
Entré: voksne 25kr / børn (5-15år) 5kr.

Festivalbilletter:

Voksne (én dag): 70,-

Voksne (weekend): 100,-

Børn: 30,-

Det er kun indehavere af festivalarmbånd, der kan deltage i arrangementer ved Art Bubble, så som signeringer og paneler mv.

Yderligere information om festivalen:
 Alle direkte henvendelser om Art  Bubble festivalen bedes rettet til festivalleder Lars Jakobsen, info@ganskevist.dk eller +45 2326  1761.